torsdag den 23. august 2012

Top strikket i RibbonXL



Da jeg tog RibbonXL ind i sortimentet, var min første tanke, at det kunne være fint også at bruge til beklædning. Forslagene der fulgte med fra Hoooked var dog, efter min mening, ikke helt smarte nok - og hos mig selv har det knebet lidt med tiden til at eksperimentere.

Men så pludselig, da jeg var på messe i Vejle forrige weekend, var der en fin top strikket i beige RibbonXL. Idet jeg ikke selv er så ferm med strikkepindende, har jeg sat folk på opgaven at lave en i bordeaux (min aller-yndlingsfarve pt). Og jeg håber snarest at kunne vise den frem :)

Opskriften finder du ganske gratis her på Järbos hjemmeside.

onsdag den 22. august 2012

Hæklecafe: Nu på søndag

På søndag fra kl. 11 til ca. 14 er der igen hæklecafe i butikken i Hendrik Pontoppidans Gade 2 - og der er stadig ledige pladser. Du kan melde dig til lige her. Tag dit hækle- eller strikkeprojekt under armen, kom og del ud af din viden og bliv inspireret til at gå i gang med små, store, ambitiøse og helt vanvittige projekter!

Sidste gang blev der hæklet tæpper, Barbapapaer, indkøbsnet, puf'er der lignede gopler - og mange andre ting. Og det var brandhyggeligt.

Håber vi ses :)

Rikkes kæmpestore puf af Zpagetti med popcorn stitches
 
Masser af gode hækleanekdoter og sladder, ikke mindst!
 

tirsdag den 21. august 2012

Nyheder i Yarnfreak

Efter en dejlig og afslappende sommerferie er jeg nu ved at være tilbage. Og der er mange ting på tapetet!
Sidste weekend var jeg på garnmesse i Vejle, hvor jeg så en masse fine ting - og købte nyt ind til butikken. Nyhederne tæller bla.:

- Indiecita alpaca i 36 farver
- Naturuld i 22 farver, bla. de der ses på billedet.
- Cinnia, ny lækker merinould fra Filcolana i 8 farver. Flere kommer til i oktober
- 4 nye farver i Arwetta
- Nye farver i Easy Care Big. Det lækre merinould fra Mayflower kommer bla. i petrol
- Kid Silk, som blandet med merino eller bomuld giver de blødeste tørklæder og sweatre.
- Nye farver i Kauni
- Nye farver i Begonia merceriseret bomuld.
- Smukt flerfarvet garn fra Mayflower til gode priser.

Det allermeste er allerede i butikken - og jeg arbejder hårdt på at få det lagt på webshoppen.

Ha' en dejlig dag :)

tirsdag den 31. juli 2012

En lille ferie....

Jeg er et par dage på familietur til Sydhavsøerne, hvilket betyder, at jeg er lidt offline fra butikken et kort stykke tid.

De ordrer der bliver lavet i webshoppen de næste par dage, bliver afsendt på torsdag, når jeg er hjemme igen.

Hold for øvrigt øje med webshoppen i slutningen af denne uge. Jeg har hamstret en masse Zpagetti i lækre, grønne nuancer, og det bliver forhåbentlig leveret fredag formiddag :)

Du kan også kigge forbi butikken, der helt som sædvanligt holder åbent fredag fra 10.00-17.30.

De smukke billeder herunder er fra min families rosenmark. Kig evt. forbi her, hvis du har grønne fingre :)

























fredag den 27. juli 2012

DIY: Hæklede dækkeservietter

Har du noget bomuldsgarn i gemmerne - og en lille portion tålmodighed, kommer her en lille fredagsopskrift på en hæklet dækkeserviet.

Viftemønstret er ret nemt, og skal bare gentages på alle rækker indtil du har den ønskede højde. Jeg har afsluttet med en kant af krebsemasker i en kontrastfarve, men det kan også eks. være en picotkant - for et lidt mere romantisk look.




Du skal bruge: 
1 hæklenål nr. 3
Ca. 1½ ngl. bomuldsgarn i bundfarven og en lille rest i kontrastfarve til kant.

Denne dækkeserviet er lidt lille i det, 35x28, fordi den skulle passe til et lille havebord. Hvis du vil lave din større, lægger du et nemt nogle masker til. Antallet skal bare være deleligt med fire, da det er længden på rapporten.
  • Lav 92 lm. (22 vifter + 4 m til at starte på)
  • Hækl 4 stm i 4. lm fra nålen. Spring over 3 m. *1 fm, 2 lm (gør det ud for 1. stm), 4 stm i samme som fm, spring over 3 m*. Gentag fra *-* hele vejen hen. Afslut med en fm i sidste m.

  • Vend med 5 lm. Hækl 4 stm i 4 lm fra nålen. Spring over 4 stm. *1 fm i mellemrummet ml. de 4 stm og de 2 lm, 2 lm, 4 stm i samme m, spring over 4 stm* Gentag fra *-* hele vejen hen. Afslut med en fm i sidste mellemrum ml. lm og stm.

  • Fortsæt med ovenstående række indtil du når den ønskede højde. Jeg har 28 rækker
  • I toppen afsluttes med en lige kant: *3 lm, spring over 4 stm, 1 fm imellem de 2 lm og de 4 stm*. Fortsæt hele vejen hen
  • Hækl herefter en kant med fm. hele vejen rundt.
  • Bryd garnet og hæft ender.

Skift til kontrastfarven:
  • Hækl en kant af fm hele vejen rundt. 
  • Afslut med krebsemasker.
Go' solskinsfredag :)

torsdag den 26. juli 2012

Om sol og sommerferieprojekter

Hvor heldig har man lov at være? At have 3 ugers ferie lige nu, hvor det er blevet sommer :)
Det er selvfølgelig en relativ størrelse, for med ferie mener jeg fri fra mine bijobs - ved siden af Yarnfreak.

Jeg har lavet lange lister med projekter og deadlines, men altså; nogen gange har man bare brug for at trække stikket og nyde at solen skinner! Jeg har dog stadig hæklet lidt, bl.a. en lille ting til bloggen i morgen.

Butikken holder, som sædvanlig, åbent fra 10.00-17.30 i morgen. Så kig forbi hvis du har brug for materialer til et nyt projekt. Det bliver snart hæklevejr igen - har jeg hørt :)


fredag den 20. juli 2012

Hækling a'la farmor


Trænger dit køkken til et touch af retro-romantik - og står du samtidig og mangler et projekt til bilturen i Europa eller til indendørshygge i Danmark, så er det måske de her grydelapper, du skal begive dig ud i? De har en god størrelse og da de er dobbeltlags, isolerer de rigtig fint. De er hæklet i Mayflowers bomuldsgarn og mønstret er til salg til 25 kr. lige her.

Der er sket ændringer i Yarnfreak de sidste par måneder. To ejere er blevet til en, og det har krævet en del ekstra ressourcer fra min side. Nu er alting dog endelig ved at være på plads, og der er masser af spændende ting i støbeskeen. Nye opskrifter er undervejs, lækkert nyt garn finder vej til hylderne og nye workshops er planlagt.

Butikken holder åbent fra 10.00-17.30 hver fredag hele sommeren - håber vi ses :)

//Camilla