fredag den 27. september 2013

Tunesisk hækling i stor skala!

I går aftes, da jeg havde workshop, var der flere, som havde lyst til at prøve kræfter med tunesisk hækling i Zpagetti. Lone gik frisk i gang med en løber, og jeg synes det blev så fedt, at jeg også fik blod på tanden - selvom jeg havde lovet mig selv ikke at gå i gang med flere projekter inden mit babytæppe nr. 3 er færdigt (meget mere om det meget snart).

Jeg er ikke kommet så langt endnu, for det er lidt en kraftanstrengelse at hakke med Zpagetti. Men det er nemt. Det vil gerne rulle lidt forneden, og det skal jeg have fundet en løsning på. Men ellers er jeg overbevist om at det bliver et hit!

Jeg har her brugt Zpagetti i farven muldvarp og lys turkis samt en hakkenål i str. 14.

Jeg har for øvrigt opdaget en måde at lave en super pæn tunesisk venstre kant på, hvilket godt kan drille lidt - især ved farveskift. Jeg vender snarest tilbage med en 'gør-det-selv'.


En anden mulighed at bruge RibbonXL eller Thick&Quick - til eks. sofapuder. Her er brugt RibbonXL i mørk og mellemgrå melange (1 ngl .af hver farve rækker til både for- og bagstykke på en pude i str. 45x45) og en hakkenål i bambus str. 12. Nålen har jeg desværre lige solgt den sidste af, men den kommer igen midt i næste uge.

Go' weekend til jer alle :)

tirsdag den 24. september 2013

I dag er der kun tre mdr til....

Jeg plejer at være en af dem, der først begynder at tænke på jul sidst i november. Men i år skal det være anderledes! Så i dag har jeg en date med Lise, der handler om juledekorationer, julesokker, kalenderlys, hjerter, juletræstæpper og alle mulige andre ting der kan hækles! 

Har du nogle gode ideer til hvad vi kunne lave - og som alle mine læsere kunne få glæde af (som eks. juletræetkoglerne eller juletræstæppet), så skriv det gerne herunder. Vi har mange ideer, men måske har du noget skørt i tankerne der topper vores? 

Jeg skal ud at købe gløgg.....

fredag den 13. september 2013

Om produktudvikling

I får lige et lille fredags-smugkig på et eksperiment jeg er i gang med.

Det er mit nye øko-garn, Semilla. Jeg elsker simpelthen de farver. Og det er skønt at hækle i. Taler af erfaring, for har gjort det en del de sidste par dage. Både fordi jeg har haft den der kriblen i fingrene (I ved nok) - og fordi alternativet var at bogføre. Jeg burde have lidt dårlig samvittighed, men det her er jo ikke en rigtig overspringshandling....

Produktudvikling kan godt være lidt hårdt, for man er tit ude i mange iterationer før den er der. Men det her tror jeg bliver ganske godt!

Se alt det lækre garn lige her.

Skal du ud at promenere i det herlige efterårsvejr, så slå endelig vejen forbi butikken. Der er fredagsstemning og masser af kaffe på kanden :)

Ha' en dejlig weekend!

fredag den 6. september 2013

Clutch i Zpagetti


For nogle uger siden så jeg de her clutches hos Wool and the gang. Jeg kan ret godt li' deres udtryk. De formår at gøre hjemmestrikkede ting street! Men jeg undres samtidig over at de kan sælge garn og opskrifter til de priser, de gør. Kittet til den føromtalte clutch i noget der minder om Zpagetti koster 139 dollars. Det KAN evt. gøres billigere? :)

Min hæklede version er lavet således:

BUND: Hækl lm i den bredde du ønsker clutchen skal være. Hækl fm hele vejen hen, 3 lm i sidste m, fm tilbage på bagsiden af alle lm, 2 lm i sidste m.

Hækl herefter rundt i spiral: *1 fm, 1 lm, spring over 1 fm*. Fortsæt fra *-* hele omg. rundt.
Fortsæt herefter skiftevis med 1 fm omkring lm fra sidste omg og 1 lm indtil du har den ønskede højde på din clutch.

Afslut med 2 omg. fm i kontastfarve.

Monter en lynlås i åbningen og voila, din clutch er færdig! Brug den til småting eller kosmetik - eller tilpas den din iPad.

Zpagetti kan du købe i min webshop: lige her.
Udvalget er lidt smalt for tiden, men jeg afventer nye, herlige farver fra min leverandør - de skulle være her inden for 1-2 uger.