Viser opslag med etiketten Paris. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Paris. Vis alle opslag

søndag den 29. januar 2012

Inspiration fra Paris

De sidste par dage har jeg været så heldig at være med mit arbejde nr. 2 til en af de fineste børnemesser overhovedet; Playtime i Paris. Hvis man er i branchen for lækre ting der relaterer sig til børn, er det her det sner.

Jeg har fået smurt mit engelske og pudset mit rustne franske af, og der har været dejligt travlt. Faktisk forsvindende lidt tid til hækling :) Der har dog været et par pauser, og jeg har fået taget lidt billeder. Det vrimler virkelig med skønne ting, og der er masser af inspiration af hente - også til Yarnfreak :)

Herunder kommer et par billeder af lidt hæklerier. Det er fra Teeny Tini - et mærke jeg ikke kendte i forvejen, og som laver en hel kollektion af hæklede og strikkede ting. Egentlig er jeg ikke helt overbevist om det hæklede børnetøj, men tæppet med cirklerne er da skønt, og til at udvikle videre på - hvis man har tålmodigheden og tiden :)

//Camilla