Viser opslag med etiketten bolig. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten bolig. Vis alle opslag

mandag den 15. april 2013

DIY: Hæklede dråber til dine grene


I en tid hvor foråret lader vente på sig (måske kommer det i dag; 7, 9, 13!), synes jeg, man trænger til lidt farve. Og når man nu har nogle fine grene, som stadig er lidt nøgne, så er det da nærliggende at peppe dem lidt op med noget hækling :)

Du skal bruge:
1 hæklenål nr. 2,5 eller 3
Bomuldsgarns-rester i alle mulige farver
En smule fyldvat

Jeg har selv brugt Mayflowers bomuldsgarn, som du kan købe lige her.

Til de melerede har jeg brugt én tråd bomuld og én tråd Venus hæklegarn.

I den mint/lilla kombination har jeg taget en tynd tråd refleksgarn med. Det ses ikke tydeligt, men er en meget sjov effekt i rette belysning. Køb refleksgarn lige her.

Dråberne hækles rundt i spiral. Husk at fylde dem ud inden det er for sent! ;)
  1. Lav 2 lm og hækl 6 fm i første m.
  2. 2 fm i hver m (12 fm).
  3. 2 fm i hver 2. m (og 1 i de øvrige) (18 fm).
  4. 2 fm i hver 3. m (og 1 i de øvrige) (24 fm).
  5. 2 fm i hver 4. m (og 1 i de øvrige) (30 fm).
  6. 2 fm i hver 5. m (og 1 i de øvrige) (36 fm).
  7. 1 fm i alle m (36 fm).
  8. 1 fm i alle m (36 fm).
  9. 1 fm i alle m (36 fm).
  10. 1 fm i alle m (36 fm).
  11. 1 fm i alle m (36 fm). Skift herefter farve - hvis du har lyst :).
  12. 1 fm i alle m (36 fm).
  13. 4 fm, hækl 5.+6. m sammen (30 fm).
  14. 1 fm i alle m (30 fm).
  15. 1 fm i alle m (30 fm).
  16. 1 fm i alle m (30 fm).
  17. 3 fm, hækl 4.+5. m sammen (24 fm).
  18. 1 fm i alle m (24 fm).
  19. 1 fm i alle m (24 fm).
  20. 1 fm i alle m (24 fm).
  21. 2 fm, hækl 3.+4. m sammen (18 fm).
  22. 1 fm i alle m (18 fm).
  23. 1 fm i alle m (18 fm).
  24. 1 fm i alle m (18 fm).
  25. 1 fm, hækl 2.+3. m sammen (12fm).
  26. 1 fm i alle m (12 fm).
  27. 1 fm i alle m (12 fm).
  28. 1 fm i alle m (12 fm).
  29. Hækl alle m sammen 2 og 2 (6 fm).
Bryd garnet med en lang ende og brug denne til at lave løkken foroven med.

God fornøjelse  :)

P.S.: De opmærksomme har måske allerede opdaget at jeg endelig er kommet på Instagram! Ja, det går ikke altid så hurtigt her ;) Men altså, hvis du har lyst til at følge med i mine projekter - og hvad jeg møder af lækre ting på min vej og min butik, så hedder jeg yarnfreakdk.

fredag den 8. juni 2012

DIY - strikket pude

Det er snart weekend, og her kommer en lille ide til et nemt og hurtigt projekt - hvis du ligesom jeg heller ikke for alvor er ramt af fodboldfeberen :)



Puden, som er strikket helt i retstrik, giver et enkelt og blødt udtryk til din bolig. Miks den med puder i forskellige mønstre og kvaliteter.

Kvaliteten er det nye garn fra Hoooked, RibbonXL. Det er væsentligt lettere end Zpagetti og kommer i en fast farveskala - så garnet kan nemt genbestilles, hvis du løber tør.

Du skal bruge:
3 ngl. RibbonXL (denne er lavet i farven khaki)
Strikkepinde nr. 10
Hæklenål nr. 10
Monteringspude, 50x50 cm

Slå 50 m op på pind nr. 10 og strik ret til stykket er kvadratisk.
Strik et stykke magen til og læg delene vrang mod vrang.
Hækl delene sammen med fm hele vejen rundt. Husk at komme monteringspuden i inden du når helt rundt.
Og voila, den er færdig!

Lige et par kommentarer:
Det er nemmest at strikke af garnet hvis man starter udvendigt på nøglet, da det snor sig meget.
Husk at det strikkede skal være lidt mindre end monteringspuden for at give den fylde, når den er færdig.
Tak til Kirsten for den fine pude og opskrift.

Har du lyst til at se hvad man ellers kan lave med Hoooked RibbonXL, så kig ind hos Jeanette, som har lavet en super cool strandtaske.