Viser opslag med etiketten doilies. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten doilies. Vis alle opslag

tirsdag den 29. oktober 2013

Doily-juletræstæppe

Da der nu er mindre end to måneder til jul, vil jeg lige vise jer det her tæppe, jeg hæklede på et par aftener i sidste uge.

Jeg har brugt mønstret til doilypuden, som kan købes i min webshop lige her, men har taget ud indtil det bredeste sted på hvert blad var 11 stm. Som afslutning på tæppet har jeg hæklet en kant med hstm, men det kunne også være rigtig fint med krebsemasker.

Doilien er nem at gå til, og jeg synes bladmønstret træder så flot frem selv i stor skala.

Jeg har med vilje hæklet tæppet i en farve, der ikke siger "JUL", for så kan det også bruges resten af året. Men det kunne også være pænt i eks. rød eller lilla.

Mit tæppe er ca. 108 cm i diameter. Hvis du ønsker et større ét, kan du nemt selv improvisere ud fra opskriften. Men husk at købe ekstra garn, for der går forholdsvist meget ekstra til de yderste omgange.

Jeg brugte en hæklenål nr. 12 og ca. 3,5 ngl. Zpagetti.

God fornøjelse :)

fredag den 6. juli 2012

DIY: Ranke med små blomster-doilies

Denne lille ranke vil gøre lykke på ethvert pigeværelse. De små doilies er hurtigt lavede, og er du også en af dem, der ligger inde med en masse garnrester, er det en fin anledning til at få dem brugt. Står du og mangler garn er der også råd for det: Du kan selvfølgelig købe det lige her.

Du skal bruge:
Almindeligt bomuldsgarn 8/4 i 11 forskellige farver. Her: 10 blomster i forskellige nuancer samt en creme til snoren.
En hæklenål nr. 3,0
  1. Lav en magic ring og hækl heri 3 lm (svarer til 1. stm) samt 23 stm. Saml med en km i 3. lm.
  2. Hækl 5 lm (svarer til 1 stm + 2 lm), 1 stm i samme m, 1 lm, spring over 2 m. Herefter *1 stm, 2 lm, 1 stm i samme m, 1 lm, spring over 2 m*. Fortsæt fra *-* hele vejen rundt. Saml med en km i 3. lm. (8 v-masker)
  3. Hækl en km for at komme hen til buen af de 2 lm. Herom hækles 3 lm (svarer til 1 stm), 1 stm, 2 lm, 2 stm, 1 fm omkring buen med 1 lm . Herefter *2 stm, 2 lm, 2 stm omkring buen med 2 m, 1 fm omkring buen med 1 lm* Fortsæt fra *-* hele vejen rundt. Saml med en km i 3. lm.
  4. Hækl en km for at komme hen til lm-buen. Herom hækles 3 lm (svarer til 1 stm), 2 stm, 1 lm, 3 stm, 1 fm før forrige rundes fm, og 1 fm efter forrige rundes fm. Herefter *3 stm, 1 lm, 3 stm, 1 fm før forrige rundes fm, og 1 fm efter forrige rundes fm*. Fortsæt fra *-* hele vejen rundt. Saml med en km i 3. lm.
Bryd garnet og hæft ender.

Montering af blomsterne
Jeg har lavet 50 m i hver ende og 20 m mellem hver blomst. Det giver en total på 280 m (+ 1 til at vende med).
Hækl 281 lm, vend og hækl 50 fm. Sæt første blomst til og lav næste fm igennem den ene lm på toppen af et af bladene. Hækl 19 fm mere og fortsæt på samme måde indtil du har monteret alle blomsterne.

Og voila, den er færdig. Ha' en dejlig fredag :)