Viser opslag med etiketten yndlingstæppet. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten yndlingstæppet. Vis alle opslag
fredag den 9. maj 2014
Historien om et yndlingstæppe...
På samme tid sidste år gik jeg i gang med at hækle et tæppe. Jeg havde en helt klar ide om hvordan det skulle se ud, i hovedet. Så i stedet for at tegne det op, som jeg normalt gør, hæklede jeg løs. Det gik også virkelig godt - indtil jeg skulle hækle de 140 lapper sammen, og min plan ikke helt holdt i praksis. Det fungerede bare ikke…
Herefter kom tæppet lidt i skammekrogen. Jeg gik og grublede over hvad jeg skulle gøre med alle lapperne, og havde meget mere lyst til at hækle alle mulige andre ting.
I februar, da jeg skulle til Østen, besluttede jeg mig til at hækle det færdigt, og tage med derud, som en gave. Her var jeg bare (som jeg ofte er) lidt for tidsoptimistisk, og jeg kunne se, at jeg bare ikke kunne nå det. Og måske var det også ok, for vel ankommet kiggede min mor og jeg på hinanden og blev enige om at man måske ikke ret tit har brug for et uldtæppe i Cambodia!
For et par uger siden lovede jeg mig selv, at nu skulle det projekt vinges af. Og her er det færdige tæppe. Det er egentlig blevet ret ok, synes jeg. Og nu kan jeg, med helt god samvittighed, begive mig ud i nye hækle-eventyr :)
Facts:
Tæppet er hæklet i Kauni: 3 ngl. HH1 lys grå melange, 1 ngl. SS3 aqua, 1 ngl LL1 lys lilla, 1 ngl. LL6 blomme, 1 ngl. RR8 lime, 1 ngl. RR7 støvet grøn, 1 ngl. JJ4 lyng, 1 ngl. ZZ petrol
Mønstret er Yndlingstæppet, men jeg har hæklet 10 x14 lapper (i stedet for, som i det oprindelige mønster 9 x 12) - og så har jeg hæklet det sammen med kædemasker, efter Lutter Idyls anvisning. Det er lidt mere langsommeligt, men det bliver fladere - og rigtig pænt!
torsdag den 8. august 2013
Min mors yndlingstæppe
For to uger siden, på en af de varmeste dage, var jeg i Aalborg for at hjælpe min mor med at gøre hendes svendestykke færdigt, et yndlingstæppe i Kauni. Det er nemlig en lille smule bagvendt; jeg har lært min mor at hækle - og hun har ikke været i gang i specielt lang tid.
Da hun i april fik garn med hjem til tæppet - og kort tid efter bekendtgjorde at hun ville være færdig i starten af august (til min brors fødselsdag), tænkte både min far og jeg at det var et temmeligt ambitiøst mål. Men vi skulle blive klogere, og vores tvivl blev i den grad gjort til skamme!
Resultatet blev smukt, og jeg synes virkelig, hun kan være stolt.
Min bror havde naturligvis overhovedet ikke opfanget (som mænd nu ikke gør) at hun hæklede et tæppe, og han blev heldigvis både overrasket og glad.
Har du lyst til at gøre min mor kunsten efter, kan du købe opskrift lige her.
Der er brugt lidt flere farver end i originalen: Støvet grøn, lime, aqua, turkis, råhvid, marine, mørk blå og brun melange (2 stk). Køb Kauni lige her.
P.S.: Den opmærksomme læser vil se, at der er et par hængepartier på billederne; ender der skal hæftes og en kant udenom der skal hækles. Men jeg skulle nå et tog.... :)
torsdag den 24. januar 2013
Nye yndlingstæpper
I december var flere af mine dejlige kunder forbi for at vise de fine tæpper, de havde hæklet i Kauni. Jeg bliver selv så inspireret af at se nye farvekombinationer og vil gerne lige dele....
Kirsten, som også har hæklet dette smukke tæppe, har lavet endnu et til sin svigersøn. Jeg synes det fungerer rigtig fint med kombintationen af de blå og grønne, og hæklet sammen med sort.
Ann har hæklet dette i stærke farver. Og det fungerer også rigtig godt. Hvis jeg ikke husker meget galt er dette yndlingstæppe nr. 2 og hun er i gang med nr. 3! Jeg er imponeret!
Husk at hvis du også har mod på at gøre Ann og Kirsten kunsten efter, så kan garn og opskrift købes lige her.
Ha' en dejlig dag :)

Etiketter:
inspiration,
Kauni,
kits,
tæppe,
yndlingstæppet
lørdag den 12. maj 2012
Yndlingstæppet i nye farver
Gittes mor, Kirsten, var så sød at medbringe sit yndlingstæppe i butikken i går. Synes det er blevet så smukt i de sorbetfarver hun har valgt.
Der er efterhånden virkelig mange, der har hæklet yndlingstæppet - i mange forskellige fine farvekombinationer. Har du lavet et, vil vi rigtigt gerne se billeder :)
Kit til tæppet i den originale farvekombination findes lige her.
Vil du hellere selv vælge farver kan du finde Kaunis uldgarn her og opskrift her.
God lørdag aften :)

hækling,
Kauni,
kits,
opskrifter,
uld,
yndlingstæppet
Abonner på:
Opslag (Atom)