Da jeg lige havde fået det fine garn, Merci hjem, var Mai så sød at strikke en lille babyvest i farven hindbær [2010]. Og jeg synes den blev så yndig.
Vesten er Lillies top fra Lene Holme Samsøes smukke bog "Babystrik på pinde 3". Alt er bare så appetitligt i den bog, og hvis jeg selv havde nogle unger (og var en ørn til at strikke!), ville jeg have lyst til at lave det hele! Bogen koster 129,- og kan købes lige her.
I min butik er Arwetta, Indiecita og også det nye garn Merci velegnede til opskrifterne. Her til sommer, hvor uld kan være lidt varmt, synes jeg, blandingen af uld og bomuld fungerer super fint. Det er blødt og dejlig let, og kommer i de lækreste pastelfarver. Et ngl. koster 35,- og rækker langt. Til den lille vest blev der kun brugt 50 g.
God fornøjelse - og god pinse :)
mandag den 20. maj 2013
søndag den 19. maj 2013
Garnstafet - skal du med?
I weekenden 15. og 16. juni sker der noget spændende i Aarhus (og her taler vi ikke om Northside festival ;). Nej, det handler om garn!
11 garnbutikker i Aarhus har sammen stablet arrangementet Garnstafet på benene. Både lørdag og søndag har alle butikker åbent fra 10-16, og alle steder finder du gode tilbud og spændende aktiviteter.
Med et Garnstafet stempelkort til 50,- i hånden har du mulighed for at være med i lodtrækningen om lækre, lækre præmier. I hver butik du besøger, får du et stempel på dit kort og har du minimum 8 stempler deltager du i lodtrækningen om en stor hovedpræmie. Alle med blot ét stempel deltager i lodtrækningen om 10 mindre præmier.
Lørdag aften kl. 19-22. er der fælles strikkecafe på Hotel Scandic i Østergade. Bare mød op og strik og hækl sammen med en masse, der er lige så tossede med garn som du selv.
Hos mig i Yarnfreak kommer der til at være rigtigt gode tilbud på bl.a. Zpagetti og andre udvalgte garner. Og det er altså kun i den fysiske butik, så hvis du ikke bor i Aarhus; send en stafet ;)
Derudover er der selvfølgelig lyserøde hindbærsnitter og limonade - og fest!
Jeg brygger også på en spændende konkurrence sammen med et dansk interiørfirma - og der er fiiine præmier på højkant. Men du skal selv have gang i hæklenålene. Meget mere om dette lige om lidt.
Håber vi ses :)
Er du blevet nysgerrig og har fået lyst til at læse mere om arrangementet, så kig med lige her.
lørdag den 18. maj 2013
Haiku scarf i Merci
Måske har du allerede opdaget det; der er kommet et fint nyt garn i butikken.
Jeg har selv en klar præference for uld frem for bomuld, men det kan godt føles lidt for varmt om sommeren. Her er bomuld lettere, men det har en tendens til at blive tungt og slasket i brug. Jeg har ledt efter et godt alternativ, og jeg synes, Merci fra Filcolana er et godt bud.
Merci er et lækkert garn bestående af 50% superwash merinould og 50% Peru pima bomuld. Løbelængde pr. 50 g er ca. 200 m, og det passer til pind/nål 2,5-3. Dobbelt kan det strikkes på pind 4.
Garnet kommer i en smuk farveskala bestående af 12 pasteller, let melerede pga. uld/bomuld-blandingen. Pris pr. ngl. er 35,- og det kan købes lige her.
Jeg skulle naturligvis prøve det af, så jeg har selv hæklet to tørklæder i det.
Det gråblå Vibe scarf, kan du købe opskrift til i min webshop lige her.
Det sorbetfarvede Haiku scarf er hæklet efter en amerikansk opskrift fra Quince & Co. og kan købes lige her. Jeg ønskede et let og luftigt resultat, og hæklede det på nål nr. 3,5. Jeg brugte 4 ngl. Merci i farven sorbet, og det passer lige til at kunne vikles to gange rundt om halsen. Opskriften var nem at gå til (der medfølger diagram) - og jeg blev ret glad for resultatet.
God fornøjelse :)
Abonner på:
Opslag (Atom)