torsdag den 19. marts 2015

DIY: Påskeæg i Venus



På en eller anden måde kommer højtider altid lidt bag på mig. Nu er det jo f.eks. påske lige om lidt igen. Har du det på samme måde - og er på nippet til at gå lidt i panik over ikke at kunne virke overskudsagtig med hjemmelavet pynt, så kig med her. Du kan sagtens nå at hækle et par håndfulde æg inden ferien.

Hvis du har mere lyst til at hækle uld-påskeæg, så kig med på min DIY fra sidste år.

Æggene er hæklet i Venus hæklegarn med dobbelt tråd. Venus er et tyndt acrylgarn i smukke vibrerende farver. Det er nemt at hækle med, og du kan lave sjove melerede effekter ved at tage tråd i to nuancer sammen.

Æggene er fyldt ud med Styropor-æg i to størrelser. Du kan også bruge bamsevat, men så får de ikke
samme skarpe facon. Styropor-æggene finder du i min webshop i højden 4,8 cm og 6 cm.

Indtil påske er der flg. tilbud i min webshop og i butikken i Aarhus: 
Køb 3 ngl Venus og få 3 styropor-æg i hver størrelse med din ordre. Køber du mere, følger der tilsvarende antal æg med, altså 5 ngl, 5 æg i hver størrelse osv.

Du skal bruge:
Venus hæklegarn i de farver, du ønsker. Der skal ikke bruges meget af hver farve.
En hæklenål nr. 3
Styropor-æg
Stramajnål til hæfning af ender

Æggene hækles oppefra og ned.

Stort æg (6 cm)
Med farve 1:
01. Lav 2 lm og hækl 6 fm i 1. m (eller start med en magic ring og hækl 6 fm deri)
02. Hækl 2 fm i hver maske (12 fm)
03. Hækl 2 fm i hver 2. maske (18 fm)
04. Hækl 2 fm i hver 3. maske (24 fm)
05. Hækl 1 fm i alle m (24 fm)
06. Hækl 2 fm i hver 4. maske (30 fm)
07. Hækl 1 fm i alle m (30 fm)
08. Hækl 1 fm i alle m (30 fm)
09. Hækl 2 fm i hver 5. maske (36 fm)
10. Hækl 1 fm i alle m (36 fm)
11. Hækl 1 fm i alle m (36 fm)
12. Hækl 1 fm i alle m (36 fm)
13. Hækl 1 fm i alle m (36 fm)
14. Hækl 1 fm i alle m (36 fm)

Skift til farve 2:
15. Hækl 1 fm i alle m (36 fm)
16. Hækl 1 fm i alle m (36 fm)
17. Hækl 1 fm i alle m (36 fm)
18. Hækl 1 fm i alle m (36 fm)
19. Hækl 1 fm i alle m (36 fm)
20. Hækl 1 fm i alle m (36 fm)
21. Hækl 4 fm, hækl 5. og 6. fm sammen (30 fm)

Put nu styropor-ægget ind i dit arbejde, og hækl færdigt med ægget indeni.
22. Hækl 3 fm, hækl 4. og 5. fm sammen (24 fm)
23. Hækl 2 fm, hækl 3. og 4. fm sammen (18 fm)
24. Hækl 1 fm, hækl 2. og 3. fm sammen (12 fm)

Jeg stopper her og syr hullet sammen ved at sy igennem forreste maskeled i alle masker. Du kan dog også hækle alle masker sammen til sidst, så du ender ud med 6, og herefter trække hullet til.

Lille æg (4,8 cm)
Med farve 1:
01. Lav 2 lm og hækl 6 fm i 1. m (eller start med en magic ring og hækl 6 fm deri)
02. Hækl 2 fm i hver maske (12 fm)
03. Hækl 2 fm i hver 2. maske (18 fm)
04. Hækl 2 fm i hver 3. maske (24 fm)
05. Hækl 1 fm i alle m (24 fm)
06. Hækl 1 fm i alle m (24 fm)
07. Hækl 1 fm i alle m (24 fm)
08. Hækl 1 fm i alle m (24 fm)
09. Hækl 2 fm i hver 6. maske (28 fm)
10. Hækl 1 fm i alle m (28 fm)
11. Hækl 1 fm i alle m (28 fm)
12. Hækl 1 fm i alle m (28 fm)

Skift til farve 2:
13. Hækl 1 fm i alle m (28 fm)
14. Hækl 1 fm i alle m (28 fm)
15. Hækl 1 fm i alle m (28 fm)
16. Hækl 1 fm i alle m (28 fm)
17. Hækl 1 fm i alle m (28 fm)
18. Hækl 5 fm, hækl 6. og 7. fm sammen (24 fm)

Put nu styropor-ægget ind i dit arbejde, og hækl færdigt med ægget indeni.
19. Hækl 2 fm, hækl 3. og 4. fm sammen (18 fm)
20. Hækl 1 fm, hækl 2. og 3. fm sammen (12 fm)

Afslut på samme måde som det store æg.

Hæft ender og sy en løkke i toppen af ægget, hvis du vil bruge det til at hænge på grene. 

God påske :)

tirsdag den 17. marts 2015

Abe i Natura XL






Jeg har fået det her nye bomuldsgarn, Natura XL, og jeg er lidt oppe at køre over det! Faktisk er det lidt atypisk, for normalt foretrækker jeg til enhver tid at hækle i uld. Det her kan altså bare et eller andet.

Natura XL er tykt bomuldsgarn; altså som i fire gange så tykt som det almindelige. Og det kommer i 30 skønne farver. 

Mit første projekt var Elises (@kapteinbiff på instagram) skønne abe, som jeg så mange gange før har hæklet i helt almindeligt bomuldsgarn på en nål nr. 3. Med Natura XL hækles han på en nål nr. 6. Det går stærkt, og han bliver 50 cm høj! 

Udover aber, bamser og andre godtfolk har jeg lyst til at hækle clutches, eks. denne her med puff stitches i megastørrelse, sofapuder, urtepotteskjulere og meget andet.

Har du også lyst til at gøre mig kunsten efter med aben, så læs med her: 

Opskrift: Købes af Elise Vesterhus på Ravelry. Nem og god vejledning på norsk. 
Garn: Natura XL. To ngl i brun [111] og et ngl. i sand [32], petrol [81], fersken [04] og lys blå [73]
Hæklenål: Clover Amour nr. 6
Derudover skal du bruge: Bamsevat og øjne. Jeg lavede mine af to forskellige str. knapper, som jeg syede grundigt fast. 

Lige et par fifs: 
Jeg starter normalt altid amigurumis med at hækle 2 lm og herefter 6 fm i 2. m fra nålen, fordi jeg synes det er nemmest. Når garnet er så tykt, synes jeg dog godt det kan blive lidt uævnt, så jeg starter i stedet med en magic ring - det bliver så pænt.

Jeg syede delene sammen med 3-4 tråde af garnet. Del det bare, ligesom man deler broderigarn - det fungerer fint.

Stop aben ret fast ud med bamsevat - for at få den pæneste facon. Jeg fyldte også benene let ud - selvom det egentlig ikke er meningen i opskriften. 

God fornøjelse :)