Viser opslag med etiketten Sofie tube scarf. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Sofie tube scarf. Vis alle opslag

fredag den 7. november 2014

Sofie tube scarf - nyt kit i webshoppen

Lige inden vi tog på messe, arbejdede Sofie på højtryk med bla. at strikke dette smukke tørklæde færdigt.

Sofie tube scarf er strikket i fire forskellige farver Engleuld og to forskellige farver Arwetta. Det strikkes rundt på rundpinde og sys til sidst sammen til et rør, der kan tages to gange omkring halsen.

Mange fik det med hjem i Fredericia, og nu har jeg fået oprettet det i min webshop, så I alle andre også kan få fingre i det. Det kan købes lige her - og det koster 250 kr. for opskrift og garn.

Uheldigvis er fv.  31 (midnatsblå) pt. næsten udsolgt og først på lager igen hos Tusindfryd midt/sidst november. Hvis du ikke er en af de første der bestiller - og heller ikke kan vente, vil jeg foreslå at tage fv. 30 (jeansblå) med i stedet.

Inden messen fik jeg min bror til at være model. Og selvom han gjorde det rigtig fint, endte vi begge med at konkludere, at denne farvekombination måske var lidt tøset til en mand i sort lædertøj (se billede herunder)…! I en knap så pastelfarvet version er jeg dog sikker på, at det også vil være et hit under juletræet hos brødre, kærester og fædre.

Kittet findes hidtil kun i den ene kombi, men hvis du har lyst til andre farver, så skriv det gerne i kommentarfeltet på din ordre - eller kom ind i butikken og få farveassistance.