Viser opslag med etiketten farver. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten farver. Vis alle opslag

torsdag den 20. november 2014

Ingas smukke strik

Overfor min butik, i Strandparken, bor Inga. Hun er fantastisk dygtig til at strikke og så har hun en helt speciel evne til at sætte farver sammen.

I sidste uge kom hun forbi for at vise nogen af de ting, hun har strikket med udgangspunkt i Kaffe Fassetts mønstre. Vi der var i butikken var ret så begejstrede, mens Inga selv helt beskedent svarede, at det da bare var lavet af nogle rester. Noget af garnet har hun selv spundet og indfarvet - og enkelte steder er der strikket hundehår med!

Jeg har taget nogle billeder, som jeg lige vil dele med jer. Om man hækler, strikker eller væver; jeg synes ikke man kan undgå at blive inspireret af de smukke farver.













onsdag den 8. januar 2014

Triangulo scarf: Nye forslag til farvekombinationer

I mit indlæg fra i går nævnte jeg, at man jo sagtens kunne strikke Triangulo scarf i andre farver.

Jeg synes selv det kan være lidt svært at vurdere når farverne er præsenteret hver for sig, i webshoppen, så jeg har lavet et par forslag.

Fersken, terrakotta og blå melange

Hindbær melange, sennep og beige melange

Fersken, mørk turkis, petrol melange

Hindbær melange, blå melange, marine

Lys mint, blomme, blålilla

Lys mint, lys brun melange, sennep

torsdag den 24. maj 2012

Upshine til vores landmark!

Træet på hjørnet af Odensegade og Hendrik Pontoppidans Gade har fået nye pom pom'er. Fik lige taget et par billeder i går aftes. Synes det er sådan en fin vejviser til Yarnfreak.

Har du selv lyst til selv at lave pom pom'er finder du pom pom makers lige her og garn i friske farver her.

Butikken holder åbent i morgen fra ti til halv seks. Håber vi ses :)


fredag den 30. marts 2012

Inspiration til fine forårsprojekter

Kom forbi butikken i dag og find lækkert garn til alle forårets projekter.

Arwetta mørk grøn, lyng, sennep, lys mint, fersken, æblegrøn, støvet blå, blomme

Peruvian highland wool lys brun melange, støvet grøn, fersken, støvet lilla, lys grå melange, støvet blå

Kauni khaki, sart rosa, hindbær, varm gul, turkis, forårsgrøn, kobolt

Zpagetti støvet grøn, lys lavendel, mørk grå, støvet lilla, nude, søgrøn, koral

Ha' en rigtig dejlig weekend :)







tirsdag den 13. december 2011

Skal vi putte noget farve på denne mørke dag?

Uh ha, i denne mørke vintertid, hvor dagen er aftaget med 10 timer og 17 minutter siden solhverv, får jeg lyst til at sidde indenfor og hækle med et tæppe over benene.


Lyder det mormor-agtigt? 
Det kan da godt være, men jeg har læst flere avisartikler om det fænomen, at når der er krise, søger vi tilbage til de gamle dyder, som f.eks. mad, der tager lang tid at tilberede, traditionelt brevskriveri med frimærke og postbud og så selvfølgelig håndarbejde, hvor man bruger tid på at fremstille sine egne ting.


Facebook spurgte jeg forleden, om der er nogen, der giver hjemmelavede gaver i år. Hold nu fast, hvor var der mange, der hæklede, strikkede og syede deres gaver i år. Det er en fryd! Jeg selv ville elske at få en hjemmelavet gave - jeg kan håbe på en tegning fra mine drenge eller et eller andet hæklet fra Camilla...!?


Hvis du vil have farver på dit håndarbejde, så tag et kig på vores Kaunigarn. Jeg får lyst til at gå ombord i det hele!
*-* Puk