tirsdag den 3. januar 2012

Ikke kun hækling...

Camilla og jeg er passionerede hæklere - det er vist ikke en hemmelighed for nogen!

Men vi er også glade for at sy. Camilla har for nylig syet et smukt patchwork-tæppe.

Jeg selv har lige syet denne bamse færdig. Den er fyldt med hvedekerner, så den kan kommes i mikrobølgeovnen og varmes op, og så kan man have den liggende om nakken eller hvor man har lyst.



Mønsteret på bamsen er at finde i den fine bog af Pip Lincolne. Det smarte ved syprojekterne i bogen er, at der medfølger papirmønstre i en særskilt lomme. De er lige til at tegne af. Og selvom sybeskrivelserne er på engelsk, er de ledsaget af tegninger, som er lette at følge.

Bogen kan du købe i shoppen. Den koster kun 180 kr.
Måske har du også lyst til at sy lidt?
- Puk


OPDATERING: Der var desværre kommet et forkert billede på indlægget i første omgang. Nu skulle bamsen på det øverste billede være den rigtige:)

3 kommentarer:

  1. Uh, den ser (som alt andet i shoppen) virkelig spændende ud :)

    Lige pt er jeg ved at sy mig en the hætte, formet som et hus...

    SvarSlet
  2. Sikke fin den er Puk. Har du hæklet og syet?
    Hav en dejlig dag
    Kh Cecilie

    SvarSlet
  3. From: Tak for det:) Det lyder fint med en tehætte formet som et hus!

    Cecilie: Tak skal du have. Jeg har lige rettet i indlægget, for det var et forkert billede, der havde sneget sig ind. Bamsen her er kun syet:)

    SvarSlet