søndag den 15. januar 2012

Sidste år på garnmessen i Vejle...

så vi disse skamler med hæklet betræk. Faktisk var der ikke så meget hækling at finde på Tex-Stilmessen, som er det helt rigtige navn på begivenheden, der finder sted i DGI-huset i Vejle to gange om året.

Vi besøgte messen første gang i august 2011. Med os havde vi en seddel med navnene på de garnmærker og kvaliteter, vi gerne ville forhandle. Forud var gået et kæmpe research-arbejde for at finde frem til, hvilke garner, det er bedst at hækle i.
Vi købte ind, talte med andre garninteresserede, hilste på konkurrenter og følte på alt det lækre garn. Det var også her, vi første gang stiftede bekendtskab med vores indtil dato største sællert: Zpagetti garn fra Hoooked.

For at gøre en lang historie kort, stod vi for 5 måneder siden i Vejle og købte garn ind til Yarnfreak. Vi måtte stave vores navn gentagne gange - for det var da noget underligt noget at hedde... Og vi måtte understrege igen og igen, at vi havde tænkt os at lave et koncept, der hed KUN hækling, men på den funky måde.

Nu står vi der igen, men denne gang ved de, hvem Yarnfreak er! Vi er dem, der sælger allermest Zpagetti i Danmark lige nu, og det er takket være jer, vores dejlige kunder! Og vi er dem, der har lånt hæklede modeller ud til to forskellige stande, fordi de gerne vil vise noget af den funky hækling frem!

Hold nu op, hvor er vi glade og stolte!
Tak til alle jer, der bakker Yarnfreak op og er med til at gøre hækling hot. Vi er meget taknemmelige!

^-^ Camilla og Puk

6 kommentarer:

  1. Selv tak :)
    Uden To ildsjæle som jer, og en fantastisk blog som denne, ville alle os yarnfreaks jo slet ikke kunne få vores fix. I har så mange fede ideer at det næsten ikke er til at følge med :)tak for det

    SvarSlet
  2. Tilykke med den store succes. Må snart forbi jeres butik:-)

    SvarSlet
  3. Hvor er det bare fedt for jer, og hvor er I bare seje.
    Stort tillykke med al den herlige anerkendelse!

    SvarSlet
  4. I har også bare det fedeste koncept! Så sejt at gøre hækling cool

    Klem Pernille - pescno.blogspot.com

    SvarSlet
  5. Stort tillykke. I har al mulig grund til at være stolte ;o)
    Vi kunder er bare glade for, I er der...
    Keep up the good work!

    Lisbeth

    SvarSlet