onsdag den 26. september 2012

Efterårsvejr er tørklædevejr!

Jeg synes altid man bliver forundret over hvor hurtigt vejret skifter. Pludselig er det koldt, vådt og efterår. Men der er nu også noget hyggeligt over at sidde indenfor med tændte stearinlys - hvis I spørger mig. For der er jo masser af ting at gå i gang med :)

Jeg er nemlig mester i at have bunker af ufærdige projekter til at ligge. Men nu arbejder jeg hårdt på at blive dem kvit! I weekenden skulle jeg til fødselsdagsbrunch hos en god veninde, og jeg fik hurtigt lavet det her tørklæde færdigt til hende. Det er lavet efter denne opskrift - dog i Naturuld i stedet for Naturgarn. Naturuld kommer i en helt fantastisk palette af farver. Det er nemt at arbejde med - og du bliver lynhurtigt færdig!

En af mine dejlige kunder, Anne, har også hæklet et lækkert tørklæde i samme garn. Det er lavet i farven nude, og der er brugt 5 ngl (men det er også ret langt). Mønstret er star stitch, og hvis du ikke ved hvordan det laves, kan du finde en tutorial lige her

Har du lyst til at lave et lækkert tørklæde i lys brun melange, har du muligheden for at gøre et godt køb. Jeg har nemlig lidt Naturgarn fra Filcolana tilbage (præcis samme tykkelse og kvalitet som Naturuld) - og det er på tilbud lige her.

6 kommentarer:

  1. Hvor er det bare blevet lækkert :)

    SvarSlet
  2. Hold op, det er flot, det Starstitch tørklæde. Er også helt vild med farven. Godt gået!

    SvarSlet
  3. Wauw, det ser lækkert ud =)

    SvarSlet
  4. Super lækkert! Nu ved jeg ihvertfald, hvad jeg skal lave til hæklecafeen næste søndag:-)

    SvarSlet
  5. Hvor er det bare et super lækkert tørklæde :) Nu er jeg nok nødt til at tage hul på (endnu) et projekt!
    Ved du om man skal bruge samme str. nål og slå samme antal masker op i starten hvis man gerne vil have samme størrelse på tørklædet som der er vist i opskriften, men man gerne vil lave det med star stich?

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg ved ikke helt hvor mange masker, Anne har startet med. Men jeg ved at hun også har brugt den pink hæklenål fra Hoooked. Jeg vil umiddelbart tro at du godt kan bruge det andet tørklæde som guideline til det med star stitch. God fornøjelse :)

      Slet