torsdag den 9. oktober 2014

Merle & Magne: Nye opskrifter i webshoppen



Bærestykke i Engleuld koral [15], krop i Arwetta beige melange [971]
Bærestykke i Engleuld søgrøn [37], krop i Engleuld pudder [13], 
Striber i Engleuld sand [03], gammelrosa [14], lys grøn [33], søgrøn [37] og Arwetta lys brun melange [973]
De af jer der har fulgt mig på instagram og besøgt mig i butikken ved, at jeg i et stykke tid har produktudviklet på børnetøj. Det har været en spændende rejse, for jeg har altid gjort mest i interiørting, hvor hæklefasthed ikke er helt så afgørende - og pasform ikke er en del af ligningen.

Nå, men altså adskillige iterationer senere og VIRKELIG mange stangmasker hæklet, er jeg klar til at vise jer hvad jeg er kommet frem til. (Og hvis jeg selv skal sige det, er det blevet ret godt!)

Så tadaah, lad mig præsentere: Merle & Magne. Med én opskrift kan du hækle en kortærmet top, en langærmet bluse eller en tunika. Det er et enkelt mønster hæklet i stangmasker med en fin grafisk effekt givet af bærestykket, som hækles i en kontrastfarve. Og som navnet antyder, er den lige så fin til piger som til drenge.

Opskriften på Merle & Magne passer til Engleuld, Arwetta Classic eller Arwetta extra fin merino. Selvom løbelængden er lidt forskellig, kan de uden problemer bruges sammen. Du kan altså eks. sagtens lave bærestykket i Engleuld og kroppen i Arwetta.
Du kan også bruge Indiecita, men beregn her lidt mere garn, da løbelængden er noget mindre end Arwetta og Engleuld.

Køb din opskrift på Merle & Magne, lige her.

Opskriften findes i størrelserne: 6 mdr (12 mdr) 2 år (3-4 år) 5-6 år

Garnforbrug
Bærestykke, farve 1 (ens for alle modeller): 
50 (50) 50 (50) 50 g

Kortærmet top, farve 2:
100 (100) 100 (100) 150 g

Langærmet trøje, farve 2: 
100 (100) 150 (150) 200 g

Tunika, farve 2: 
100 (100) 150 (150) 200 g

Du skal desuden bruge en hæklenål str. 3,0 og 3,5. 

God fornøjelse :)

7 kommentarer:

  1. Skønt Camilla - så er der også noget til os som ikke strikker :-D

    SvarSlet
  2. Jeg kigger ind torsdag og uh, må da bare have fingrene i den opskrift;-):-)

    SvarSlet
  3. Årh hvor er de fine:-)
    Desværre er de for små (kunne godt bruge str 7-8 år) ville lige høre om det er noget der evt kommer, eller noget man måske kan regne sig frem til selv? (gange op eller lignende?)
    Hilsen Anja.

    SvarSlet