tirsdag den 25. oktober 2011
I god tid med julegaverne?
Hos Yarnfreak er der allerede nu fine idéer til julegaver. Kender du en, der er glad for at hækle? Eller har du en veninde, der gerne vil lære det? Så er de smukke kits en rigtig god gaveidé.
Dette kit indeholder garn i tre farver og opskrift på fine doilies i forskellige størrelser. Kittet koster kun 79 kr., og vi vil selv give disse kits som værtindegaver i november og december til alle de julearrangementer vi skal til.
Vi har også kits til at hækle klokkestrenge, tæpper, rammer, kaktusser og puder med.
mandag den 24. oktober 2011
Nye projekter på vej
Vi er godt i gang med hækleprojekterne til næste tema i shoppen. Det bliver noget med gaver. Det bliver noget med hækling (surprise!). Og det bliver noget med lækkert garn!
Her er vi i gang med at hækle af det superbløde og lækre superwash merinould fra Mayflower.
HUSK forresten vores giveaway, som vi trækker en vinder af på lørdag. Du kan vinde den skønneste bog fra Dottie Angel.
søndag den 23. oktober 2011
Vores reception i billeder
1. Vi startede dagen med at pynte butikken op til fest.
2. Træet lige uden for butikken fik fine pompon'er på, og det er blevet flittigt fotograferet af mange forbipasserende.
3. Besøg af venner, forretningsforbindelser, familie og bloggere. (Fik desværre kun en brøkdel af dem på billeder)
4. Superseje Karsten og søn var kommet helt fra Odense for at være en del af festen. Og de havde de mest cool t-shirts på!
5. Der var cava og hjemmebagte hindbærsnitter.
6. Snart skal alle mænd gå med hæklede butterflies!
7-12. Trængsel, hygge, gaver, snak og feststemning.
13. Og her er de glade butiksejere. Kig ind til os på yarnfreak.dk eller i butikken hver fredag.
Tak for en superdejlig dag til alle jer, der var med. Og tak til jer der har skrevet søde og opmuntrende mails, blogkommentarer og feedback på shoppen.
Vi skal nok leve op til forventningerne om at nytænke hæklingen og finde på sjove ting til dig og din hæklenål!
fredag den 21. oktober 2011
Fredag er gavedag! Gratis opskrift til dig!
Ja, fredag er gavedag her på Yarnfreaks blog. I dag får du en gratis opskrift på den sødeste kaninbroche, du selv kan hækle. Lyder det ikke godt?
Og i mens du hækler den, gør Camilla og jeg klar til reception i eftermiddag. Vi håber, vi ses kl. 15 på Hendrik Pontoppidansgade 2, kl.th., 8000 Århus C
Men nu til opskriften:
Kaninbroche
Det skal du bruge
Hæklenål nr. 2
Tyndt bomuldsgarn
Sort broderigarn
Lidt fyld
Brochenål
Ører
- Slå 2 lm op
- Hækl 6 fm i 1. lm
- Hækl 2 fm i hver maske på omg (12 fm)
- Hækl 10 omg lige op - altså uden at tage ud
- Bryd garnet med lidt garnende, som skal bruges senere
Hoved
Lav 3 lm og forbind til det andet øre med 1 fm.
Hækl nu fm rundt om det ene øre. Når du når til sidste m inden de 3 lm, laver du igen 3 lm og forbinder til det andet øre med 1 fm.
| Her er jeg i gang med at hækle hovedet |
Sy hullet mellem ørerne sammen med garnenden du lod hænge i starten.
- Hækl 5 omg lige op - altså uden at tage ud
- Hækl fm på omg og hækl 2 m sammen i hver side
- Hækl fm på omg og hækl 2 m sammen midtfor (mf) og midtbag (mb) på kaninen
- Hækl en omg uden indt.
- Tag 4 m ind på omg - mf, i siden, mb, i siden
- Fortsæt med at tage 4 m ind på hver omg til der er 12 m tilbage
- Put fyld i kaninens hoved - ikke i ørerne - disse presses flade
- Tag ind i hver 2. m på omg
- Tag ind i hver m til der er 6 m tilbage
- Bryd garnet med en lang ende. Sy hullet sammen og hæft ende.
Broder øjne og mund på kaninen og sy en brochenål bag på.
Sæt kaninen på blusen og vær glad:)
Etiketter:
garn,
gaver,
gratis opskrift,
hækling,
Yarnfreak
onsdag den 19. oktober 2011
Hæklenåle i alle størrelser
I butikken har vi sat hæklenåle i alle størrelser frem til de hækleglade. I shoppen finder du dem her. Vi har også de hæklenåle, som firmaet bag Zpagetti-garnet laver. De er pink og har lidt ekstra længde, så de er rare at hækle med i det tykke garn. De er nr. 12 og koster 39 kr.
Både Camilla og jeg hækler selv i Zpagetti for tiden, så det kan ikke vare længe, før der kommer opskrifter på fede hækleprojekter i Zpagetti-garnet.
tirsdag den 18. oktober 2011
En lille teaser...
Jeg hækler på en lille, fin sag, som kommer alle læsere af Yarnfreaks blog til gode. Camilla og jeg har nemlig talt om, at fredag skal være GAVEDAG, hvor vi giver et lille tip, et gratis mønster eller noget andet væk.
Så kig ind på bloggen på fredag!
På fredag er også dagen, hvor vi holder åbningsreception fra kl. 15 til ca. 18 i butikken.
Vi håber at se rigtig mange i lokalerne på
Hendrik Pontoppidansgade 2, kl. th.
8000 Århus C
God tirsdag!
mandag den 17. oktober 2011
Workshop!
Hos Yarnfreak kan du lære at hækle skønne vimpelranker.
Det er nu på lørdag d. 22. oktober fra kl. 12 til 15
Vi hækler vimpler og bolde i 3 dejlige timer. Der er også mulighed for at se vores kits og købe garn. Prisen er 300 kr. for workshoppen, og du kan købe en plads lige her.
Stedet er Yarnfreak, Hendrik Pontoppidansgade 2, kl. th., 8000 Århus C
Håber vi ses!
Abonner på:
Opslag (Atom)





