fredag den 6. juli 2012

DIY: Ranke med små blomster-doilies

Denne lille ranke vil gøre lykke på ethvert pigeværelse. De små doilies er hurtigt lavede, og er du også en af dem, der ligger inde med en masse garnrester, er det en fin anledning til at få dem brugt. Står du og mangler garn er der også råd for det: Du kan selvfølgelig købe det lige her.

Du skal bruge:
Almindeligt bomuldsgarn 8/4 i 11 forskellige farver. Her: 10 blomster i forskellige nuancer samt en creme til snoren.
En hæklenål nr. 3,0
  1. Lav en magic ring og hækl heri 3 lm (svarer til 1. stm) samt 23 stm. Saml med en km i 3. lm.
  2. Hækl 5 lm (svarer til 1 stm + 2 lm), 1 stm i samme m, 1 lm, spring over 2 m. Herefter *1 stm, 2 lm, 1 stm i samme m, 1 lm, spring over 2 m*. Fortsæt fra *-* hele vejen rundt. Saml med en km i 3. lm. (8 v-masker)
  3. Hækl en km for at komme hen til buen af de 2 lm. Herom hækles 3 lm (svarer til 1 stm), 1 stm, 2 lm, 2 stm, 1 fm omkring buen med 1 lm . Herefter *2 stm, 2 lm, 2 stm omkring buen med 2 m, 1 fm omkring buen med 1 lm* Fortsæt fra *-* hele vejen rundt. Saml med en km i 3. lm.
  4. Hækl en km for at komme hen til lm-buen. Herom hækles 3 lm (svarer til 1 stm), 2 stm, 1 lm, 3 stm, 1 fm før forrige rundes fm, og 1 fm efter forrige rundes fm. Herefter *3 stm, 1 lm, 3 stm, 1 fm før forrige rundes fm, og 1 fm efter forrige rundes fm*. Fortsæt fra *-* hele vejen rundt. Saml med en km i 3. lm.
Bryd garnet og hæft ender.

Montering af blomsterne
Jeg har lavet 50 m i hver ende og 20 m mellem hver blomst. Det giver en total på 280 m (+ 1 til at vende med).
Hækl 281 lm, vend og hækl 50 fm. Sæt første blomst til og lav næste fm igennem den ene lm på toppen af et af bladene. Hækl 19 fm mere og fortsæt på samme måde indtil du har monteret alle blomsterne.

Og voila, den er færdig. Ha' en dejlig fredag :)

5 kommentarer:

  1. Hvor er den fin! Og garn/ garn rester har man vel altid lidt af:-)

    SvarSlet
  2. den vil helst bestemt også gøre lykke i mit køkken!! Hvor er den fin! :-)

    SvarSlet
  3. Hej. Den ranke er bare rigtig sød. Skønt at se noget andet end de "almindelige" ranker. God gaveidé til piger og tøsede kvinder med hang til krea. KH Charlotte

    SvarSlet
  4. Den vil jeg straks prøve af - tak fordi du deler:-)

    SvarSlet
  5. Årh hvor er den fin :) Vil helt sikkert gøre lykke på et drømme børneværelse.

    SvarSlet