torsdag den 6. december 2012

Zpagetti som begynderprojekt!



Jeg bliver altid så glad når mine kunder kommer og viser det, de har lavet af materialer købt i Yarnfreak. I sidste uge fik jeg en mail fra Christel, som har hæklet et fint rundt tæppe i Zpagetti. Et rundt tæppe i sig selv er jo ikke opfindelsen af den dybe tallerken, men jeg synes det er beviset på, at man ikke behøver at have hæklet i årevis for at kaste sig ud i et projekt som dette! Zpagetti er nemlig ret så nemt at hækle i - og man føler i den grad, man får noget fra hånden.

Christel, som er forholdsvis ny som hækler, har fremtryllet dette labre tæppe på kun to aftener! Jeg synes det er super flot, at hun har brugt stangmasker i stedet for fastmasker (som de fleste Zpagetti-tæpper bliver hæklet i) og så må jeg komplimentere hende for det modige og vellykkede farvevalg.

Hvis du vil se hvordan Christel har lavet tæppet, så kig forbi hendes fine blog.

Har du lyst til at gøre hende kunsten efter, så finder du Zpagetti og Noodles lige her, og hæklenåle lige her.

3 kommentarer:

  1. Kom plutselig over denne bloggen og den er så super........tusen takk for de fine oppskriftene:):)

    SvarSlet
  2. Tusind tak for alle dine søde ord, Camilla!
    Det er fedt, at du har så stort og lækkert udvalg af garn i så mange forskellige kvaliteter og farver. Jeg ville bare ønske, at du også havde en Yarnfreak-butik i København ;)
    Tak for roserne - og rigtig dejlig weekend til dig!

    SvarSlet
  3. Fedt tæppe, det er et lækkert farvemix, du har lavet, der er gang i det og alligevel ro.
    måske du vil se mit første zpagetti-tæppe, det er lavet i oldemorfirkanter: http://pudminiprodukt.blogspot.dk/2013/04/zpagetti-og-kdsovs.html

    SvarSlet