Fordi vi har de bedste kunder, kommer her et lille påskeæg - fra os til jer.
Oval kurv i Zpagetti
Du skal bruge:
1 nøgle Zpagetti
1 hæklenål nr. 12
1. Lav 9 lm og hækl 1 stm i 4. m fra nålen samt i de 4 næste m. I sidste m hækles 7 stm, hvorefter der fortsættes på modsatte side af opslagsrækken. Hækl 1 stm i de næste 4 m. I sidste m hækles 5 stm. Afslut med en km i 3 lm. (22 m)
Du har nu to halvcirkler med 7 stm i hver ende med 4 stm i mellem (på hver side).
2. Hækl 3 lm (tæller som 1. stm) og 1 stm i samme m. 2 stm i næste m. Herefter 1 stm i hver af de 4 m på langsiden. 2 stm i hver af de 7 m i enden, 1 stm i hver af de 4 m på modsatte langside, 2 stm i hver af de sidste 5 m i enden. Afslut med en km i 3. lm. (36 m)
3. Hækl 3 lm (tæller som 1. stm), 1 stm i næste m, 2 stm i næste m, 1 stm i næste m. 1 stm i hver af de 4 m på langsiden. I enden hækles *2 stm i første m, 1 stm i næste*. Fortsæt fra *-* i alle 14 m. Herefter 1 stm i hver af de 4 m på modsatte langside. I enden hækles *2 stm i første m, 1 stm i næste*. Fortsæt fra *-* i hele vejen rundt. Afslut med en stm i samme maske som de 3 lm. og en km i 3. lm. (50 m)
4. Hækl en omgang med hstm i bageste maskeled uden udtag. På kurvens 'krop' er der hæklet rundt i en spiral, men ønsker man afsluttede omgange, starter man naturligvis bare hver omgang med 2 lm og afslutter med en km.
5-6. Hækl 2 omg hstm lige op i bageste maskeled.
7. Hækl 18 fm i bageste maskeled. Hækl 6 lm, spring 5 m over for at lave hanken. Tjek evt. efter, for en sikkerheds skyld, at hanken er placeret midt for. Herefter 20 fm i bageste maskeled, 6 lm, spring 5 m over, 2 fm.
8. 1 fm i bageste maskeled hele vejen rundt. Afslut med en km. Bryd garnet og hæft.
Og voilá, du har en skøn brødkurv til påskebordet :)
Tak for et dejligt påskeæg:-)Det skal bestemt prøves! Så flot. Kommer snart forbi efter garn. Fortsat god påske. Kh Helle
SvarSletJuhuu, det er da det bedste påskeæg... skal ihvertfald prøves... Fantastisk....
SvarSletTak for dejligt påskeæg - har ondt i hånden nu af at hækle ;-)Men den er skøn!
SvarSletHilsner fra Charlotte
Hvor er der længe til fredag :o)
SvarSletEn nøgle zpaghetti, er det den fra Tante grøn med 120m eller den fra Pandurohobby med 60m??
SvarSletHvor stor er kurven ca i længde og brede??
Hej!
SvarSletJeg har hæklet kurven - synes bare ikke den bliver så høj som jeres. Det ligner den I har lavet har meget stabile kanter, det synes jeg ikke min har... Er jeres kurv hæklet meget stramt?
Hej
SletNej, jeg synes ikke den er hæklet specielt stramt. Men jeg tænker at det Zpagetti du har hæklet i nok har været tyndere end det jeg har brugt.....
MVH Camilla
Hej CAmilla
SletDet kan være det er det. Står din "lige" op når der ikke er brød i? Min er meget slasket! Tror du det ville hjælpe at hækle den på en mindre pind, måske en 10'er?
Thanks a lot for your patterns!!! Have a nice Christmas.
SvarSletHugs from Barcelona
Denne kommentar er fjernet af forfatteren.
SvarSlet