Viser opslag med etiketten påske. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten påske. Vis alle opslag

torsdag den 19. marts 2015

DIY: Påskeæg i Venus



På en eller anden måde kommer højtider altid lidt bag på mig. Nu er det jo f.eks. påske lige om lidt igen. Har du det på samme måde - og er på nippet til at gå lidt i panik over ikke at kunne virke overskudsagtig med hjemmelavet pynt, så kig med her. Du kan sagtens nå at hækle et par håndfulde æg inden ferien.

Hvis du har mere lyst til at hækle uld-påskeæg, så kig med på min DIY fra sidste år.

Æggene er hæklet i Venus hæklegarn med dobbelt tråd. Venus er et tyndt acrylgarn i smukke vibrerende farver. Det er nemt at hækle med, og du kan lave sjove melerede effekter ved at tage tråd i to nuancer sammen.

Æggene er fyldt ud med Styropor-æg i to størrelser. Du kan også bruge bamsevat, men så får de ikke
samme skarpe facon. Styropor-æggene finder du i min webshop i højden 4,8 cm og 6 cm.

Indtil påske er der flg. tilbud i min webshop og i butikken i Aarhus: 
Køb 3 ngl Venus og få 3 styropor-æg i hver størrelse med din ordre. Køber du mere, følger der tilsvarende antal æg med, altså 5 ngl, 5 æg i hver størrelse osv.

Du skal bruge:
Venus hæklegarn i de farver, du ønsker. Der skal ikke bruges meget af hver farve.
En hæklenål nr. 3
Styropor-æg
Stramajnål til hæfning af ender

Æggene hækles oppefra og ned.

Stort æg (6 cm)
Med farve 1:
01. Lav 2 lm og hækl 6 fm i 1. m (eller start med en magic ring og hækl 6 fm deri)
02. Hækl 2 fm i hver maske (12 fm)
03. Hækl 2 fm i hver 2. maske (18 fm)
04. Hækl 2 fm i hver 3. maske (24 fm)
05. Hækl 1 fm i alle m (24 fm)
06. Hækl 2 fm i hver 4. maske (30 fm)
07. Hækl 1 fm i alle m (30 fm)
08. Hækl 1 fm i alle m (30 fm)
09. Hækl 2 fm i hver 5. maske (36 fm)
10. Hækl 1 fm i alle m (36 fm)
11. Hækl 1 fm i alle m (36 fm)
12. Hækl 1 fm i alle m (36 fm)
13. Hækl 1 fm i alle m (36 fm)
14. Hækl 1 fm i alle m (36 fm)

Skift til farve 2:
15. Hækl 1 fm i alle m (36 fm)
16. Hækl 1 fm i alle m (36 fm)
17. Hækl 1 fm i alle m (36 fm)
18. Hækl 1 fm i alle m (36 fm)
19. Hækl 1 fm i alle m (36 fm)
20. Hækl 1 fm i alle m (36 fm)
21. Hækl 4 fm, hækl 5. og 6. fm sammen (30 fm)

Put nu styropor-ægget ind i dit arbejde, og hækl færdigt med ægget indeni.
22. Hækl 3 fm, hækl 4. og 5. fm sammen (24 fm)
23. Hækl 2 fm, hækl 3. og 4. fm sammen (18 fm)
24. Hækl 1 fm, hækl 2. og 3. fm sammen (12 fm)

Jeg stopper her og syr hullet sammen ved at sy igennem forreste maskeled i alle masker. Du kan dog også hækle alle masker sammen til sidst, så du ender ud med 6, og herefter trække hullet til.

Lille æg (4,8 cm)
Med farve 1:
01. Lav 2 lm og hækl 6 fm i 1. m (eller start med en magic ring og hækl 6 fm deri)
02. Hækl 2 fm i hver maske (12 fm)
03. Hækl 2 fm i hver 2. maske (18 fm)
04. Hækl 2 fm i hver 3. maske (24 fm)
05. Hækl 1 fm i alle m (24 fm)
06. Hækl 1 fm i alle m (24 fm)
07. Hækl 1 fm i alle m (24 fm)
08. Hækl 1 fm i alle m (24 fm)
09. Hækl 2 fm i hver 6. maske (28 fm)
10. Hækl 1 fm i alle m (28 fm)
11. Hækl 1 fm i alle m (28 fm)
12. Hækl 1 fm i alle m (28 fm)

Skift til farve 2:
13. Hækl 1 fm i alle m (28 fm)
14. Hækl 1 fm i alle m (28 fm)
15. Hækl 1 fm i alle m (28 fm)
16. Hækl 1 fm i alle m (28 fm)
17. Hækl 1 fm i alle m (28 fm)
18. Hækl 5 fm, hækl 6. og 7. fm sammen (24 fm)

Put nu styropor-ægget ind i dit arbejde, og hækl færdigt med ægget indeni.
19. Hækl 2 fm, hækl 3. og 4. fm sammen (18 fm)
20. Hækl 1 fm, hækl 2. og 3. fm sammen (12 fm)

Afslut på samme måde som det store æg.

Hæft ender og sy en løkke i toppen af ægget, hvis du vil bruge det til at hænge på grene. 

God påske :)

torsdag den 3. april 2014

DIY: Små søvnige påskeharer


Sidste weekend hæklede jeg de her små harer, og selvom jeg høstede mange roser for dem på instagram, kan jeg ikke helt tage æren for opskriften. Det er én jeg har fundet på Ravelry til fri download lige her - og så har jeg broderet nogle nye øjne samt lavet en lidt anden nederdel. Jeg synes altid det er sjovt at se hvor forskellige udtryk man kan få med bare små ændringer.

Opskrift: The boxy skirt bunny
Garn: Begonia merceriseret bomuld og Lammy lurex til kant af nederdel
Hæklenål: 2,5 - 3,0 (Vurder selv; det skal bare være pænt tæt)
Bamsevat
En lille rest broderigarn eller tyndt bomuldsgarn til øjne og næse
Stramajnål

Opskriften er på engelsk, og selvom den kan lyde lidt kompliceret; fortvivl ikke. Tænk på at det i realiteten bare er en firkant med ben, arme og ører!

Jeg startede som beskrevet og hæklede indtil omg. 9 (men må indrømme at jeg ikke gjorde så meget i at tælle ift. at finde ud af hvad der var midt bag.)

Jeg broderede først ansigt på haren her.

Benene hækles rundt i forlængelse af kroppen. Jeg synes det var nemmest bare at finde de 4 yderste m for og bag og hækle dem rundt i ring (=8 fm). Når du er færdig med det ene ben, hækles det andet efter samme princip.

Ved nederdelen hæklede jeg 4 omg med fm og herefter en omg med 2 hstm i hver m. Afslut med en omg med Lurexgarn: 2 fm i hver m.

Arme og ører lavede jeg som opskriften og monterede som beskrevet.

Og voila! Små søvnige påskeharer klar til at sprede forårsglæde :)

tirsdag den 1. april 2014

DIY: Påskeæg med trekantmønster


Pynt dit hjem op til påske med små uldne, mønstrede æg :)

Til disse har jeg brugt Hverdagsuld, der findes i så mange lækre pastelfarver, og fyldt dem ud med styroporæg i højden 6 cm (køb dem i min webshop, lige her).

Du kan fint hækle dem i andre garnrester, eks. merceriseret bomuld og glimmer! Størrelsen bliver sikkert bare en anden, og så skal du enten finde styroporæg der er større eller mindre - eller fylde dem ud med bamsevat.

Du skal bruge
Hverdagsuld i 2 forskellige farver - bare en rest af hver
En hæklenål nr. 3,5 (hvis du hækler løst; gå da en halv str. ned)
Et styroporæg, 6 cm højt
En stramajnål til hæftning af ender

I opskriften er det underforstået at der hækles 1 fm i alle de masker der ikke hækles 2 i. Der hækles rundt i spiral.

Ægget hækles oppefra og ned. Hækl indtil betrækket er så stramt at styroporægget kun lige kan klemmes derned i. Herefter hækles færdigt med ægget indeni.

Mønstret bliver smukkest, hvis trådene fra den farve, der ikke bruges, trækkes bag på arbejdet i stedet for at hækle omkring det - som ved jacquard. 

Korrekt farveskift: Sidste m med hver farve laves uden gennemtræk. Du stopper altså når du har to løkker på nålen. Træk i stedet den nye farve igennem og fortsæt herefter med den.
  1. Lav to lm med farve A. Hækl 6 fm i den første. Der hækles udelukkende med farve A indtil omg. 10
  2. Hækl 2 fm i hver maske (12 fm)
  3. Hækl 2 fm i hver 2. maske (18 fm)
  4. Hækl 1 omg. uden udtag (18 fm)
  5. Hækl 2 fm i hver 3. maske (24 fm)
  6. Hækl 1 fm i alle m (24 fm)
  7. Hækl 1 fm i alle m (24 fm)
  8. Hækl 2 fm i hver 4. maske (30 fm)
  9. Hækl 1 fm i alle m (30 fm)
  10. Hækl 1 fm i alle m (30 fm)
  11. Hækl *1 fm med farve B og 4 fm med farve A*. Fortsæt fra *-* hele vejen rundt (30 fm)
  12. Hækl *2 fm med farve B (1 oveni farve B fra sidste omg og 1 til venstre for) og 3 fm med farve A*. Fortsæt fra *-* hele vejen rundt (30 fm)
  13. OBS: I denne omg. skal der tages ud. Hækl *3 fm med farve B (2 oveni farve B fra sidste omg og 1 til venstre for), 1 fm med farve A og 2 fm med farve A i næste m*. Fortsæt fra *-* hele vejen rundt (36 fm)
  14. Hækl *4 fm med farve B (3 oveni farve B fra sidste omg og 1 til venstre for) og 2 fm med farve A*. Fortsæt fra *-* hele vejen rundt (36 fm)
  15. Hækl *5 fm med farve B (4 oveni farve B fra sidste omg og 1 til venstre for) og 1 fm med farve A*. Fortsæt fra *-* hele vejen rundt (36 fm)
  16. Fra nu af hækles kun med farve B: Hækl 4 fm, hækl 5. og 6. fm sammen (30 fm). Husk at holde øje med hvornår ægget skal puttes indeni betrækket. 
  17. Hækl 3 fm hækl 4. og 5. fm sammen (24 fm)
  18. Hækl 2 fm (1 fm i de første 2 m), hækl 3. og 4. fm sammen (18 fm)
  19. Hækl 1 fm, hækl 2. og 3. fm sammen (12 fm)
  20. Hækl alle masker sammen 2 og 2 (6 fm)
Bryd garnet og sy det lille hul helt til. Lav et ophæng af garn i den spidse ende af ægget, hvis det skal hænges op.

fredag den 29. marts 2013

God påske :)

Lige en lille påskehilsen fra mig til jer!

Da det jo i dag er helligdag, er butikken lukket, men jeg holder åbent i morgen, lørdag, fra 10-13.

Håber vi ses :)


lørdag den 7. april 2012

DIY - oval kurv i Zpagetti

Fordi vi har de bedste kunder, kommer her et lille påskeæg - fra os til jer.


Oval kurv i Zpagetti

Du skal bruge:
1 nøgle Zpagetti
1 hæklenål nr. 12

1. Lav 9 lm og hækl 1 stm i 4. m fra nålen samt i de 4 næste m. I sidste m hækles 7 stm, hvorefter der fortsættes på modsatte side af opslagsrækken. Hækl 1 stm i de næste 4 m. I sidste m hækles 5 stm. Afslut med en km i 3 lm. (22 m)

Du har nu to halvcirkler med 7 stm i hver ende med 4 stm i mellem (på hver side).

2. Hækl 3 lm (tæller som 1. stm) og 1 stm i samme m. 2 stm i næste m. Herefter 1 stm i hver af de 4 m på langsiden. 2 stm i hver af de 7 m i enden, 1 stm i hver af de 4 m på modsatte langside, 2 stm i hver af de sidste 5 m i enden. Afslut med en km i 3. lm. (36 m)

3. Hækl 3 lm (tæller som 1. stm), 1 stm i næste m, 2 stm i næste m, 1 stm i næste m. 1 stm i hver af de  4 m på langsiden. I enden hækles *2 stm i første m, 1 stm i næste*. Fortsæt fra *-* i alle 14 m. Herefter 1 stm i hver af de 4 m på modsatte langside. I enden hækles *2 stm i første m, 1 stm i næste*. Fortsæt fra *-* i hele vejen rundt. Afslut med en stm i samme maske som de 3 lm. og en km i 3. lm. (50 m)

4. Hækl en omgang med hstm i bageste maskeled uden udtag. På kurvens 'krop' er der hæklet rundt i en spiral, men ønsker man afsluttede omgange, starter man naturligvis bare hver omgang med 2 lm og afslutter med en km.

5-6. Hækl 2 omg hstm lige op i bageste maskeled.

7. Hækl 18 fm i bageste maskeled. Hækl 6 lm, spring 5 m over for at lave hanken. Tjek evt. efter, for en sikkerheds skyld, at hanken er placeret midt for. Herefter 20 fm i bageste maskeled, 6 lm, spring 5 m over, 2 fm.

8. 1 fm i bageste maskeled hele vejen rundt. Afslut med en km. Bryd garnet og hæft.

Og voilá, du har en skøn brødkurv til påskebordet :)

fredag den 16. marts 2012

Fredag er gavedag! Påskeidé med hækling til dig

Hvis du er lige så vild med hækling som Camilla og jeg, vil du elske denne påskeidé.


























Det skal du bruge:
Pap
Masking tape
Evt. stempler
Bomuldsgarn
Hæklenål nr. 2 eller 2,5
Hultang

Sådan gør du:

  1. Klip æg ud af pap. (Hvis du mangler en skabelon, kan du søge på "egg template" i Google og printe nogle ud)
  2. Dekorer æggene med masking tape
  3. Skriv evt. "påske" eller "easter" med stempler på æggene
  4. Med hultangen laves huller rundt i kanten på æggene. (En fin vejledning finder du her)
  5. Nu hækles med fastmasker i alle hullerne. 3 fm i hvert hul
  6. Hæft ender. Brug det sidste stykke garn til at lave en løkke, som ægget kan hænge i
Find fine grene du kan hænge æggene op på, eller skriv en hilsen bagpå og send det til en ven:)




























HUSK at du støtter udviklingen af gratis opskrifter, hvis du køber dit garn hos Yarnfreak.
Hav en dejlig fredag:)