Viser opslag med etiketten gratis opskrift. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten gratis opskrift. Vis alle opslag

mandag den 13. oktober 2014

DIY: Alibaba-kurve i Venus hæklegarn

Jeg er så heldig at have de sødeste kunder, der har lyst til at være gæstedesignere, når min tid er for knap. I dag er det Pernille Norup, som har bloggen pescno, som har lavet de fineste kurve af anoraksnor og Venus hæklegarn.

I sidste uge fik jeg igen masser af det herlige hæklegarn hjem, og nu er det på lager i hele 39 farver.  Denne gang er der nye, fine farver med, bla. i sennep, marine, sort og mørk brun. Satser på at få taget billeder af hele baduljen onsdag, så det ikke kun er I der kommer forbi butikken, der kan se hvor smukt det er! 

Stor grøn kurv, ø14 cm, højde 5,5 cm

Materialer:
- 8,5 m anoraksnor
- Venus hæklegarn i mint [7312]
- Hæklenål nr. 3,0

For at få det fine mønster i bunden (som det ses i den grønne kurv), skal du hækle udtagningerne præcis som beskrevet i opskriften, altså; start omg. med udtagninger.

Fremgangsmåde
1. Lav en løkke på nålen og stram til. Lad en lang ende være
2. Start 3-5 cm inde på anoraksnoren og hækl 8 fm rundt om snoren
3. Skub maskerne tæt sammen på anoraksnoren
4. Før nu den korte ende af anoraksnoren under den lange så der kan hækles ned i fm rundt om anoraksnoren. Når der hækles omkring anoraksnoren er det vigtigt at anoraksnoren ligger lige stramt hele vejen.
5. *Hækl 2 fm i hver m *(16 fm)
6. *Hækl 2 fm i første m, 1 fm i næste m *. Fortsæt fra *-* hele vejen rundt. (24 fm)
7. *Hækl 2 fm i første m, 1 fm i næste 2 m *. Fortsæt fra *-* hele vejen rundt. (32 fm)
8. *Hækl 2 fm i første m, 1 fm i næste 3 m *. Fortsæt fra *-* hele vejen rundt. (40 fm)
9. *Hækl 2 fm i første m, 1 fm i næste 4 m *. Fortsæt fra *-* hele vejen rundt. (48 fm)
10. *Hækl 2 fm i første m, 1 fm i næste 5 m *. Fortsæt fra *-* hele vejen rundt. (56 fm)
11. *Hækl 2 fm i første m, 1 fm i næste 6 m *. Fortsæt fra *-* hele vejen rundt. (64 fm)
12. *Hækl 2 fm i første m, 1 fm i næste 7 m *. Fortsæt fra *-* hele vejen rundt. (72 fm)
13. *Hækl 2 fm i første m, 1 fm i næste 8 m *. Fortsæt fra *-* hele vejen rundt. (80 fm)
14. *Hækl 2 fm i første m, 1 fm i næste 9 m *. Fortsæt fra *-* hele vejen rundt. (88 fm)
15. *Hækl 2 fm i første m, 1 fm i næste 10 m *. Fortsæt fra *-* hele vejen rundt. (96 fm)
16. *Hækl 2 fm i første m, 1 fm i næste 11 m *. Fortsæt fra *-* hele vejen rundt. (104 fm)
17. *Hækl 2 fm i første m, 1 fm i næste 12 m *. Fortsæt fra *-* hele vejen rundt. (112 fm)
18. *Hækl 2 fm i første m, 1 fm i næste 13 m *. Fortsæt fra *-* hele vejen rundt. (120 fm)
19. *Hækl 2 fm i første m, 1 fm i næste 14 m *. Fortsæt fra *-* hele vejen rundt. (128 fm)
20-33. Hækl 1 fm i hver m (128 fm)
34. Hækl kædemasker stramt hele vejen rundt. Klip anoraksnoren over og hækl 1 fm i de næste 2 m og til sidst en kædemaske. Bryd garnet og træk i gennem. Klip anoraksnoren over i bunden og sy den fast med den enden fra begyndelsen. Hæft ender og du er færdig!

Kurven kan laves større og mindre efter ønske, og der kan bruges andet garn, både til at hækle med og rundt om.

Den lyserøde har en diameter på 10 cm og en højde på 4 cm. Her er der hæklet 11 runder med udtagninger og 10 runder uden udtagninger.


tirsdag den 24. juni 2014

Ræve-sommer-projekter

For en måneds tid siden faldt jeg over en ret fin ræve-tunika på twitter, og den fik mig til at tænke på de mange ret så labre hæklede ræve-ting og sager der findes derude, på det store internet.

Jeg kan ikke helt greje om ræve stadig er hotte, men personligt er jeg ikke helt mættet endnu.

Her er et par eksempler på små og lidt større ferieprojekter.


























Lille pung hæklet efter mønster i Simply Crochet, nr. 10. Digital version kan købes via bladets hjemmeside.
Jeg har hæklet pungen i Begonia på en nål nr. 2,5.







































Den famøse tunika. Find mønster gratis lige her.





























Børnesweateren fra Filcolana hedder godt nok ulveunger, men jeg synes nu sagtens det kunne ligne ræve...
Opskriften findes helt gratis lige her og Arwetta Classic i min webshop, lige her.


Rævetørklæde. Køb mønster her.







































Rævebroche. Køb mønster her.






































Fibi the fox. Køb mønster her.

torsdag den 23. august 2012

Top strikket i RibbonXL



Da jeg tog RibbonXL ind i sortimentet, var min første tanke, at det kunne være fint også at bruge til beklædning. Forslagene der fulgte med fra Hoooked var dog, efter min mening, ikke helt smarte nok - og hos mig selv har det knebet lidt med tiden til at eksperimentere.

Men så pludselig, da jeg var på messe i Vejle forrige weekend, var der en fin top strikket i beige RibbonXL. Idet jeg ikke selv er så ferm med strikkepindende, har jeg sat folk på opgaven at lave en i bordeaux (min aller-yndlingsfarve pt). Og jeg håber snarest at kunne vise den frem :)

Opskriften finder du ganske gratis her på Järbos hjemmeside.

fredag den 27. juli 2012

DIY: Hæklede dækkeservietter

Har du noget bomuldsgarn i gemmerne - og en lille portion tålmodighed, kommer her en lille fredagsopskrift på en hæklet dækkeserviet.

Viftemønstret er ret nemt, og skal bare gentages på alle rækker indtil du har den ønskede højde. Jeg har afsluttet med en kant af krebsemasker i en kontrastfarve, men det kan også eks. være en picotkant - for et lidt mere romantisk look.




Du skal bruge: 
1 hæklenål nr. 3
Ca. 1½ ngl. bomuldsgarn i bundfarven og en lille rest i kontrastfarve til kant.

Denne dækkeserviet er lidt lille i det, 35x28, fordi den skulle passe til et lille havebord. Hvis du vil lave din større, lægger du et nemt nogle masker til. Antallet skal bare være deleligt med fire, da det er længden på rapporten.
  • Lav 92 lm. (22 vifter + 4 m til at starte på)
  • Hækl 4 stm i 4. lm fra nålen. Spring over 3 m. *1 fm, 2 lm (gør det ud for 1. stm), 4 stm i samme som fm, spring over 3 m*. Gentag fra *-* hele vejen hen. Afslut med en fm i sidste m.

  • Vend med 5 lm. Hækl 4 stm i 4 lm fra nålen. Spring over 4 stm. *1 fm i mellemrummet ml. de 4 stm og de 2 lm, 2 lm, 4 stm i samme m, spring over 4 stm* Gentag fra *-* hele vejen hen. Afslut med en fm i sidste mellemrum ml. lm og stm.

  • Fortsæt med ovenstående række indtil du når den ønskede højde. Jeg har 28 rækker
  • I toppen afsluttes med en lige kant: *3 lm, spring over 4 stm, 1 fm imellem de 2 lm og de 4 stm*. Fortsæt hele vejen hen
  • Hækl herefter en kant med fm. hele vejen rundt.
  • Bryd garnet og hæft ender.

Skift til kontrastfarven:
  • Hækl en kant af fm hele vejen rundt. 
  • Afslut med krebsemasker.
Go' solskinsfredag :)

fredag den 6. juli 2012

DIY: Ranke med små blomster-doilies

Denne lille ranke vil gøre lykke på ethvert pigeværelse. De små doilies er hurtigt lavede, og er du også en af dem, der ligger inde med en masse garnrester, er det en fin anledning til at få dem brugt. Står du og mangler garn er der også råd for det: Du kan selvfølgelig købe det lige her.

Du skal bruge:
Almindeligt bomuldsgarn 8/4 i 11 forskellige farver. Her: 10 blomster i forskellige nuancer samt en creme til snoren.
En hæklenål nr. 3,0
  1. Lav en magic ring og hækl heri 3 lm (svarer til 1. stm) samt 23 stm. Saml med en km i 3. lm.
  2. Hækl 5 lm (svarer til 1 stm + 2 lm), 1 stm i samme m, 1 lm, spring over 2 m. Herefter *1 stm, 2 lm, 1 stm i samme m, 1 lm, spring over 2 m*. Fortsæt fra *-* hele vejen rundt. Saml med en km i 3. lm. (8 v-masker)
  3. Hækl en km for at komme hen til buen af de 2 lm. Herom hækles 3 lm (svarer til 1 stm), 1 stm, 2 lm, 2 stm, 1 fm omkring buen med 1 lm . Herefter *2 stm, 2 lm, 2 stm omkring buen med 2 m, 1 fm omkring buen med 1 lm* Fortsæt fra *-* hele vejen rundt. Saml med en km i 3. lm.
  4. Hækl en km for at komme hen til lm-buen. Herom hækles 3 lm (svarer til 1 stm), 2 stm, 1 lm, 3 stm, 1 fm før forrige rundes fm, og 1 fm efter forrige rundes fm. Herefter *3 stm, 1 lm, 3 stm, 1 fm før forrige rundes fm, og 1 fm efter forrige rundes fm*. Fortsæt fra *-* hele vejen rundt. Saml med en km i 3. lm.
Bryd garnet og hæft ender.

Montering af blomsterne
Jeg har lavet 50 m i hver ende og 20 m mellem hver blomst. Det giver en total på 280 m (+ 1 til at vende med).
Hækl 281 lm, vend og hækl 50 fm. Sæt første blomst til og lav næste fm igennem den ene lm på toppen af et af bladene. Hækl 19 fm mere og fortsæt på samme måde indtil du har monteret alle blomsterne.

Og voila, den er færdig. Ha' en dejlig fredag :)

fredag den 16. marts 2012

Fredag er gavedag! Påskeidé med hækling til dig

Hvis du er lige så vild med hækling som Camilla og jeg, vil du elske denne påskeidé.


























Det skal du bruge:
Pap
Masking tape
Evt. stempler
Bomuldsgarn
Hæklenål nr. 2 eller 2,5
Hultang

Sådan gør du:

  1. Klip æg ud af pap. (Hvis du mangler en skabelon, kan du søge på "egg template" i Google og printe nogle ud)
  2. Dekorer æggene med masking tape
  3. Skriv evt. "påske" eller "easter" med stempler på æggene
  4. Med hultangen laves huller rundt i kanten på æggene. (En fin vejledning finder du her)
  5. Nu hækles med fastmasker i alle hullerne. 3 fm i hvert hul
  6. Hæft ender. Brug det sidste stykke garn til at lave en løkke, som ægget kan hænge i
Find fine grene du kan hænge æggene op på, eller skriv en hilsen bagpå og send det til en ven:)




























HUSK at du støtter udviklingen af gratis opskrifter, hvis du køber dit garn hos Yarnfreak.
Hav en dejlig fredag:)

fredag den 9. marts 2012

Glas med hæklet låg

Dine tomme syltetøjsglas bliver til skønne værtindegaver, og de ser fine ud på dine egne hylder, hvis du hækler et betræk til låget.


Glas med hæklet låg
Det skal du bruge:
Kauni hindbær eller andet garn der passer til en nål nr. 3
En rest af garn til pyntekuglen
Et renvasket syltetøjsglas - låget på dette måler ca. 8,5 cm i diameter. 
Er dit låg mindre end 8,5 cm i diameter, stopper du blot med at hækle, inden du når til pkt. 13.
Er dit låg større, fortsætter du med at hækle med jævnlige udtagninger, til cirklen er så stor, at den passer til låget. Herefter fortsætter du fra pkt. 13 
Låg
Når man hækler rundt med jævne udtagninger, bliver arbejdet sekskantet, hvis man ikke forskyder udtagningerne undervejs. I denne opskrift forskydes udtagningerne, så låget bliver rundt.
  1. Slå 2 lm op. Hækl 6 fm i første lm
  2. Hækl 2 fm i hver m (12 fm)
  3. Hækl 1 fm i første m, 2 fm i næste m. Fortsæt omg rundt (18 fm)
  4. Hækl 1 fm i hver af de første 2 fm, 2 fm i næste m. Fortsæt omg rundt (24 fm)
  5. Hækl 2 fm i første m, 1 fm i hver af de næste 3 m. Fortsæt omg rundt (30 fm)
  6. Hækl 2 fm i første m, 1 fm i hver af de næste 4 m. Fortsæt omg rundt (36 fm)
  7. Hækl 1 fm i hver af de første 5 m, 2 fm i næste m. Fortsæt omg rundt (42 fm)
  8. Hækl 1 fm i hver af de første 6 m, 2 fm i næste m. Fortsæt omg rundt (48 fm)
  9. Hækl 1 fm i hver af de første 3 m, 2 fm i næste m, 1 fm i hver af de næste 4 m. Fortsæt omg rundt. (54 fm)
  10. Hækl 1 fm i hver af de første 3 m, 2 fm i næste m, 1 fm i hver af de næste 5 m. Fortsæt omg rundt (60 fm)
  11. Hækl 1 fm i hver af de første 9 m, 2 fm i næste m. Fortsæt omg rundt (66 fm)
  12. Hækl 1 fm i hver af de første 10 m, 2 fm i næste m. Fortsæt omg rundt (72 fm)
  13. Hvis den hæklede cirkel passer præcist med lågets størrelse, hækles nu en omg fm uden udt i bagerste maskelænke. (72 fm). 
  14. Hækl en omg uden udt i begge maskelænker (72 fm)
  15. Hækl 1 fm i hver af de første 10 m, hækl 11. og 12. m sammen. Fortsæt på denne måde omg rundt (66 fm). Afslut med 2 km. Bryd garnet. Hæft ende
Kugle til låget
  1. Slå 2 lm op
  2. Hækl 6 fm i 1. lm (6 fm)
  3. Hækl 2 fm i hver m omg rundt (12 fm)
  4. Hækl 2 fm i hver anden m omg rundt (18 fm)
  5. Hækl 1 omg uden udt (18 fm)
  6. Hækl 1 fm, hækl de næste 2 m sammen. Fortsæt omg rundt (9 fm)
  7. Put lidt fyld i kuglen
  8. Fortsæt med at tage ind i hver anden m indtil hullet er helt lille. Afslut med 1 km og bryd garnet med en lang ende.
  9. Sy hullet til, men hæft ikke ende. Brug resten af garnenden til at sy kuglen fast på lågkrukken med.

fredag den 17. februar 2012

Fredag er gavedag! Gratis opskrift på halsrør med puff stitches

Det fedeste halsrør er hæklet på en aften eller to.

Alt du skal bruge er:
2 bundter Naturgarn
En hæklenål nr. 6

Hvis du ikke ved, hvordan man hækler puff stitches, kan du følge billedvejledningen her.

Opskrift på hæklet halsrør med puff stitches

1. Slå 64 lm løst op
2. Saml lm-snoren til en ring med 1 km
3. Hækl 1 omg med fm
4. Start med 1 lm, herefter hækles puff stitches i hver anden fm hele omg rundt
5.-16. Hækl puff stitches i omg. Hver puff ligger i mellemrummet mellem forrige omgangs puffs
17. Hækl 1 omg med fm. Den første fm hækles i puff'en, den anden fm hækles ned om mellemrummet mellem de to puffs. Afslut med 1 km. Bryd garnet. Hæft ender

Det færdige halsrør måler ca. 67 cm i omkredsen og ca. 18 cm i højden. Det er en god idé at tjekke, om du kan få halsrøret over hovedet, inden du når for langt i arbejdet. Der kan jo være forskel på, hvor løst eller fast man hækler.

Rigtig god fornøjelse - og happy Friday:)

fredag den 10. februar 2012

Fredag er gavedag! Gratis opskrift på hæklet tørklæde!



























I dag får du en gratis opskrift på et superenkelt tørklæde, som du kan hækle på et par aftener.

Garnet, der er brugt til tørklædet, er et skønt mix af forskellige kvaliteter fra vores webshop - alle i smukke, røde nuancer. Du kan jo selv bestemme, hvilken farve dit tørklæde skal have.

Her er en oversigt over, hvilket garn der skal bruges til tørklædet:
Mayflower Easy Care Big - 2 nøgler
Rio - merceriseret bomuld - 1 nøgle
Yarnfreak 100% bomuld - 1 nøgle
Arwetta super merino uld - 1 nøgle

Tørklædet hækles på en nål nr. 4, og blandingen af tynde og tykke garner giver tørklædet det afslappede look.

Tørklædet måler ca. 150 cm i længden og ca. 55 cm i højden.

Opskrift på tørklæde

Du skal bruge:
En hæklenål nr. 4
5 nøgler garn (se ovenfor)

Tørklædet hækles fra spidsen, og farveskiftene foretages helt efter eget hoved.

1. Slå 4 lm op
2. Hækl 2 stm i 1. lm. Vend med 3 lm
3. I første m hækles 3 stm. I midterste m hækles 1 stm. I sidste m hækles 3 stm. Vend med 3 lm
4. I første m hækles 3 stm. I de midterste m hækles 1 stm i hver, i sidste m hækles 3 stm. Vend med 3 lm

Herefter gentages rk 4 til tørklædet måler ca. 150 cm på den øverste kant, eller til du ikke har mere garn tilbage:)

Rigtig god hæklelyst og GOD FREDAG!

fredag den 20. januar 2012

Fredag er gavedag! Gratis opskrift på hjerter til Valentinsdag!

Hvis du vil bruge hjertet til et kort, lader du bare være med at putte fyld i

























Så er det nu, du skal til at hækle hjerter, så du er klar til Valentinsdag d. 14. februar. Er der noget bedre end at sende kærlige hilsner af sted til dem du elsker? Og har du ikke en kæreste, bliver din veninde sikkert lige så glad for et hjerte med posten.

Opskriften er oversat og rettet lidt til herfra.

Vi har hæklet med bomuldsgarn fra butikken og en hæklenål nr. 2


Hæklet hjerte
  1. 2 lm
  2. 6 fm i første lm
  3. 1 fm i hver m (6 fm)
  4. 2 fm i hver m (12 fm)
  5. 1 fm i hver m (12 fm)
  6. *2 fm i første m, 1 fm i næste m*. Gentag fra * til * 5 gange (18 fm)
  7. 1 fm i hver m (18 fm)
  8. 1 fm i hver m (18 fm)
  9. * 2 fm i første m, 1 fm i næste m*. Gentag fra * til * 5 gange (24 fm)
  10. 1 fm i hver m (24fm)
  11. *Hækl de 2 første m sammen, 1 fm i hver af de næste 4 m*. Gentag fra * til * 3 gange (20 fm)
Nu formes den ene bue øverst på hjertet.
  1. Spring over de første 10 m fra nålen, hækl 1 fm i den 11. m fra nålen, fm i resten af maskerne (10 fm)
  2. 1 fm i hver m (10 fm)
  3. Hækl 2 m sammen. Gentag 5 gange (5 fm)
Bryd garnet med en lang ende, sy hullet til og hæft ende. Put fyld i med en spids saks.
Anden bue øverst på hjertet
  1. Sæt garnet til ved siden af den første bue. Hækl 1 fm i masken tættest på den første bue. Hækl fm i resten af maskerne (10 fm)
  2. 1 fm i hver m (10 fm)
  3. Hækl 2 m sammen. Gentag 5 gange (5 fm)
Bryd garnet med en lang ende, sy hullet til og hæft ende



























Du kan også bruge hjerterne til brocher, eller du kan hækle mange og lave en hjerte-guirlande.

Hav en superdejlig fredag!

fredag den 30. december 2011

Fredag er gavedag! Gratis opskrift på en bamse med stritører ^_^

Idag er der en gratis opskrift på en lille bamse til dig. Den kan bruges i en nøglering eller hænge i en snor på tasken. Måske vil et barn synes den er hyggelig at have med i lommen, eller også vil den se fin ud på en hylde sammen med dit nips...


God fornøjelse!



Opskrift på lille bamse med stritører
Det skal du skal bruge:
En rest Kauni-garn i farverne sienna og khaki
Lidt fyld til kroppen
En stoppenål
Sort broderigarn
Krop
1. Slå 25 lm op med khaki. Saml dem til en ring med 1 km
2.-3. Hækl fm i omg
4.-5. Skift til sienna (bryd ikke det khakifarvede garn, men lad tråden hænge) og hækl fm i omg
6.-7. Skift til khaki igen og hækl fm i omg. Igen brydes garnet ikke, men hænger på bagsiden, så du kan tage fat i det, når du skal lave næste stribe
8.-9. Skift til sienna og hækl fm i omg
10.-11. Skift til khaki og hækl fm i omg
12.-13. Skift til sienna og hækl fm i omg
14.-20. Skift til khaki og hækl fm i omg. I stedet for at slutte arb midtbag, hækles ud til siden af arb og garnet brydes med en lang ende
Hæft den korte ende i bunden af bamsen. Med den lange ende syes toppen af bamsen sammen med små kastesting. Put fyld i bamsen. Sy bunden af bamsen sammen.
Arme/ben (hækles ens - 2 af hver)
  1. Slå 2 lm op
  2. Hækl 6 fm i den første lm
  3. Hækl fm i omg til armen/benet måler ca. 3 cm
  4. Bryd garnet med en lang ende, som bruges til at sy armen/benet på kroppen med
Ører (hækl 2)
Hækles som armene/benene - dog brydes garnet, når øret måler ca. 2 cm
Montering
Armene syes på lige ved den sidste stribe sienna.
Benene syes på i bunden af bamsen.
Ørerne syes på i toppen af bamsen.
Øjne og næse broderes på med sort tråd som vist på billedet.
Du kan hækle en snor og sy fast i toppen af bamsen, så den kan hænge på skoletasken, i en nøglering eller et helt andet sted, som passer dig.

fredag den 16. december 2011

Fredag er gavedag! Gratis opskrift til dig!


























Kender du det? Når mobilen skal oplades, og der ikke lige er et sted, man kan lægge den imens. Nu kan du hækle en smart holder, som din mobil kan ligge i, mens den får ladet batterierne op. Måske synes du, det er en skør idé, og det er også helt ok, men hos Yarnfreak har vi jo lovet, at vi vil nytænke hæklingen, så det prøver vi på! Desuden har mine børn (Puks drenge, red.) afprøvet mobilholderen og godkendt den som en rigtig god opfindelse!


Har du lyst til at prøve? Så får du opskriften her:



Opskrift på hæklet mobilholder - til opladning

Du skal bruge Peruvian Highland Wool i farverne:
Grålilla
Fersken
Støvet grøn
Lys lilla
Gråblå

  1. Slå 22 lm op med grålilla
2.*Hækl 4 rk fm med grålilla
3. Skift til fersken og hækl 4 rk
4. Skift til støvet grøn og hækl 4 rk
5. Skift til lys lilla og hækl 4 rk
6. Skift til gråblå og hækl 4 rk*
7.Gentag fra * til *
  1. Hækl 4 rk med grålilla
  2. Hækl 4 rk med fersken
  3. Hækl 2 rk med støvet grøn
  4. På næste rk hækles 7 fm, 7 lm, spring 7 m over, 7 fm.
  5. Hækl 1 rk med støvet grøn. Der hækles fm hele rk hen - også hen over luftmaskerne
  6. Skift til lys lilla. Hækl 4 rk. Bryd garnet.


Hæft alle ender.
Fold det hæklede arbejde, så den grålilla stribe ligger op til den ferskenfarvede stribe (se billede). Sæt det gråblå garn til i nederste højre hjørne og hækl siden sammen. Der hækles videre rundt i kanten og ned på venstre side, hvor delene også hækles sammen.
Hæft de sidste ender, og mobilholderen er klar til afprøvning.

God fornøjelse! 
Husk at dele billeder med os, hvis du bruger opskriften, eller hvis du har hæklet noget andet af garn fra Yarnfreak.

Du kan dele det på vores side på Facebook. Vi bliver så glade for at se, hvad du laver!

Rigtig dejlig fredag!

fredag den 2. december 2011

Fredag er gavedag! Gratis opskrift på mobilkanin!

Mobilkaninen gemmer på en iPhone 3. Den kan nemt tilpasses til en anden mobil-model. 


Du får opskriften gratis, bare fordi det er fredag.


Der er åbent i vores butik på Hendrik Pontoppidansgade 2 fra kl. 10-17.30 i dag.


Kig forbi - til julehæklehygge!


Opskrift på mobilkanin

Det skal du bruge:
Stoppenål
Sort broderigarn
Krop
  1. Slå 9 lm op
  2. Hækl 8 fm og vend med 1 lm
  3. Hækl 8 fm og lav i alt 3 fm i sidste m på rk
  4. Hækl videre på opslagsrækken. For enden hækles 1 fm i midten og 2 fm i første m på næste række
  5. Hækl nu i omgange. Tag ud for enden, så du har i alt 21 m på omg.
  6. Hækl til etuiet måler ca. 12,5 cm, når det ligger fladt på et bord. Bryd garnet. Hæft ende
Ører (hækl 2)
  1. Slå 7 lm op
  2. Hækl 1 rk med fm. Vend med 1 lm
  3. Hækl 1 rk med fm. Hækl 2 fm i den sidste m på rk og hækl nu med fm på opslagsrækken
  4. Bryd garnet med en lang ende
  5. Hæft den korte ende. Sy øret på med den lange ende
Broder øjne og snude på som vist på billedet.


Du er supersød, hvis du skriver en kommentar! Kan du li' kaninen? Bruger du nogle af vores fredagsopskrifter?

Hav en dejlig fredag:)

lørdag den 26. november 2011

Gaveregn



























Har du været inde at se vores nye tema til forsiden på vores netshop? Det er bare blevet flot, synes vi:) Du finder masser af nemme idéer til hæklede gaver, som det ikke tager mere end et par aftener at hækle.


Rigtig god fornøjelse!

fredag den 25. november 2011

Superenkelt babytæppe i merinould

Baby fortjener det blødeste og det bedste! Dette babytæppe er hæklet i den blødeste merinould og bliver med garanti yndlingstæppet. Perfekt som barselsgave eller hækl det til din egen baby. Det går hurtigt på en nål nr. 5.

Du skal bruge:
Hæklenål nr. 5
Mayflower Easy care big:
2 ngl mørk grå, 2 ngl. sort, 2 ngl. lys grå, 2 ngl. lys lilla og 2 ngl. mørk grøn - 10 ngl. i alt

Begynd med sort garn.
Slå 100 + 3 lm op.
Hækl stm i rækker, 4 rækker af hver farve.
- Sort
- Mørk grå
- Lys lilla
- Mørk grøn
- Lys grå
- Sort igen osv.

Afslut med lys grå.

Hæft ender og tæppet er klar til baby.

Fredag er gavedag! Gratis opskrift på hæklet halsrør

Halsrørene er overalt i modebilledet lige nu. Det tager kun et par aftener at hækle dit helt eget vamsede halsrør. Her får du opskriften:

Du skal bruge:
4 ngl. Naturgarn fra Filcolana
1 hæklenål nr. 12

1. Start med at lave lm til arbejdet måler ca. 130 cm. Saml med en km i 1. lm, så du har en ring.
2. Hækl en omgang med en fm i hver lm.
3. Hækl en omgang med fm i bageste maskeled i hver m.
4. Hækl en omgang med fm i forreste maskeled i hver m.

Herfra fortsættes ved at skifte ml. række 3 og 4 indtil arbejdet måler ca. 40 cm - eller indtil røret har den størrelse du ønsker.


mandag den 21. november 2011

Vores fantastiske kunder!



























Det er helt utrolig dejligt, at vi allerede har en fast kundeskare, der kommer og siger hej og viser de fedeste ting frem, de har hæklet i garn fra Yarnfreak.


Den lækre, grønne taske kom Lisette og viste frem på vores stand på julemarkedet i Horsens i denne weekend. Hun har hæklet den af Zpagetti-garn, og hun har selv fundet på opskriften. Håndtagene kan købes i en hobbyforretning, eller måske er du heldig at finde et sæt i din lokale genbrugsbutik?


Lisette har ikke en blog, så jeg kan ikke linke til hende, men hun gav selvfølgelig lov til, at vi flasher hendes taske her.


Gratis opskrift på brødkurv i Zpagetti
Gratis opskrift på mega-doily i Zpagetti
Gratis opskrift på hængekurv i Zpagetti
Gratis opskrift på plasticposeholder i Zpagetti

Og der findes mange flere opskrifter, hvis du kigger dig lidt omkring på nettet. Snart kommer vores opskrift på en puf også!


God mandag:)

fredag den 18. november 2011

Fredag er gavedag! Gratis Zpagetti-opskrift til dig!




























Dagens gave er en gratis opskrift på en brødkurv i Zpagetti-garn. I mangel af brød har vi fyldt den med garn. Du kan jo også selv vælge, hvad du vil putte i den.



Opskrift på hæklet brødkurv
Hækles på en nål nr. 10
  1. Slå 4 lm op og saml dem til en ring med 1 km
  2. Hækl 6 fm i ringen. Hækl hen over den løse snor, og træk i snoren, så hullet lukkes til
  3. Hækl 2 fm i hver m omg rundt (12 fm)
  4. Hækl 2 fm i hver 2. m omg rundt (18 fm)
  5. Hækl 2 fm i hver 3. m omg rundt (24 fm)
  6. Hækl 2 fm i hver 4. m omg rundt (30 fm)
  7. Hækl 2 fm i hver 5. m omg rundt (36 fm)
  8. Hækl 2 fm i hver 6. m omg rundt (42 fm)
  9. Hækl 1 fm i hver m, men KUN igennem bagerste maskelænke - uden udt
  10. De følgende 4 omg hækles gennem begge maskelænker. Afslut med 1 km
Garnet brydes og enderne hæftes.

God fornøjelse og god hækling!

Zpagetti-garn finder du her.
Yarnfreak-tøserne finder du her (i denne weekend).

fredag den 4. november 2011

Fredag er gavedag! - Vi giver jer: Pencil sweaters!



























Inspireret af disse pencil sweaters fundet via Pinterest har vi i dag lavet en opskrift på et mikro-hækleprojekt, som vil vække maksimum glæde!


En sweater til din blyant:


Hæklenål nr. 3
Garn der passer i tykkelsen


Slå 8 lm op.
Hækl fm i rækker, indtil stykket måler ca. 5 cm.
Bryd garnet med en lang garnende.
Hæft ender og sy stykket sammen om blyanten med den lange garnende.


Du kan frit lave striber eller forskellige masker.


Ja, måske lidt skørt! Men nu fryser dine blyanter ikke i vinter, og måske bliver du endda det store samtaleemne på din arbejdsplads, når dine kolleger interesserede vil vide, hvorfor dine blyanter har fået trøjer på...!


Rigtig god fredag!