mandag den 3. februar 2014

Feriedrømme der går i opfyldelse!

I den her kolde, våde og blæsende tid er det ikke svært at drømme sig væk til de varme lande.

I år er jeg så heldig, at mine ferie-fantasier bliver virkelighed. Min søde mor har nemlig inviteret mig 10 dage til Cambodia i uge 8 og 9 - og jeg glæder mig helt vildt.

For jer, mine dejlige kunder, der normalt kommer forbi butikken i Aarhus, betyder det, at I skal handle lidt ekstra ind på forhånd. Butikken er nemlig lukket lørdag den 15., torsdag den 20., fredag den 21. og lørdag den 22. februar.

Min webshop er åben i hele perioden. Jeg er ved at oplære min far i at ekspedere ordrer. Og han tager opgaven meget alvorligt, skulle jeg hilse og sige. Jeg håber dog at I vil være lidt ekstra tålmodige, hvis leveringstiden skulle blive en smule længere end normalt.

Men altså, der er jo næsten 14 dage til; indtil da er der ting der skal hækles, workshops der skal afholdes - og butikken er åben hele denne uge samt torsdag og fredag i næste. Så måske ses vi inden? Det håber jeg!

6 kommentarer:

  1. Rigtig god tur, det lyder helt fantastisk! Tilfældigvis er jeg lige ved at læse en detektivhistorie fra Cambodja sammen med yngstebarnet, så pas på, der sker skumle ting og sager dernede, haha.

    SvarSlet
  2. Glæd dig! Jeg var der for 10 år siden, og det er vanvittigt smukt!

    SvarSlet
  3. Iha, det bliver en fantastisk rejse, Camilla, det er jeg sikker på!
    Cambodia er så spændende med mange kontraster.
    Hvis det bliver for hårdt at rende rundt og lege turist, kan du altid forkæle dig selv med lidt massage. Det kan man få rigtig mange steder til høj kvalitet og billige penge.

    SvarSlet
  4. Rigtig god tur, Camilla! :-D jeg er pisse misundelig. Jeg tror din far kommer til styre biksen for vildt

    SvarSlet
  5. Øj hvor er hun da skøn din mor at invitere dig med :-):-)
    Og sejt din far styrer webshoppen.
    Du kan rigtig nyde alle 10 dage;-)
    Kram

    SvarSlet
  6. Hvor dejligt med sådan en invitation - og far som styrer butikken imens. Thumbs up :-)
    Rigtig god ferie - Cambodia må være et spændende rejsemål
    Mange hilsner,
    Mette

    SvarSlet